Dansk tv-par går fra hinanden

Camilla Thoby og Daniel Rosendal, der begge er kendt fra reality-tv, er ikke længere kærester

Camilla elsker sex og er hamrende tosset med det. Video: Janus Nielsen

Tilbage i april i år afslørede tv-kendisserne Camilla Thoby, der er kendt fra 'Ex on the Beach', og Daniel Rosendahl, der medvirkede i sidste sæson af 'Paradise Hotel', at de havde fundet kærligheden og nu kaldte sig kærester.

De to har siden haft et langdistanceforhold, da Daniel bor i Horsens, mens Camilla bor i Værløse, og de har således forsøgt at se hinanden så meget som muligt, når deres travle kalendere tillod det.

Den store afstand imellem dem blev dog hurtigt for meget, og de to har som konsekvens deraf nu valgt at gå fra hinanden efter få måneder som kærester.

Se også: Sælger svinedyr luksusbil: - Jeg er på røven

Det bekræfter de begge over for Ekstra Bladet.

Ifølge Camilla er det lidt tid siden, at de valgte at gå hver til sit.

- Vi slog faktisk op for snart halvanden måned siden. Det var rigtig hårdt på det tidspunkt, at vi skulle træffe sådan en beslutning kun på baggrund af en afstand, som skilte os ad. Men taget vores nuværende situationen i betragtning og med alting, der er sket i mellemtiden, er det sidste, jeg vil, at gøre ham mere ked af det og såre ham yderligere, siger hun og fortsætter:

- Før havde vi kontakt hver dag, men nu snakker vi ikke sammen mere, siger hun.

Camilla medvirkede i den seneste sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
Camilla medvirkede i den seneste sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
 

Ifølge Camilla Thoby har bruddet været hårdt, men detaljerne om det, vil hun gerne holde for sig selv.

- Det var meget hårdt, ja. Men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har så meget lyst til at komme yderligere ind på hvordan og hvorledes, siger Camilla.

Særlig plads
Også Daniel Rosendal bekræfter, at det var afstanden mellem dem, der var den primære årsag til, at de to valgte at gå fra hinanden.

Se også: 'Årgang 0'-Mathilde jubler: - Verdens fucking bedste nyhed

- Det har været lidt af en rutschebane tur med masser af kærlighed samt frustrationer, som desværre ender ud i, at vi ikke er sammen længere. Hovedårsagen er afstanden, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Der skal to til en tango, og det var der bare ikke til sidst. Hun vil altid have en del af mit hjerte, fordi hun er den eneste, som jeg nogensinde har lukket fuldt ind, siger Daniel.

Han lægger ikke skjul på, at han havde det rigtig svært umiddelbart efter bruddet.

- Den ramte mig rigtig hårdt i starten, da hun var kommet længere ind, end jeg lige havde regnet med. Noget, som jeg ikke lige har prøvet før. Så den svaghed skulle lige ud af systemet, siger han og fortsætter:

- Som så mange andre situationer har jeg lært af denne og brugt min smerte som brændstof. Der kun en vej, og det er fremad, siger han.

Daniel, der medvirkede i den seneste udgave af 'Paradise Hotel', røg ud af programmet lige inden finalen. Foto: Linda Johansen
Daniel, der medvirkede i den seneste udgave af 'Paradise Hotel', røg ud af programmet lige inden finalen. Foto: Linda Johansen