Dansk tv-par kæmper mod rygter

Forholdet kører på skinner for Baris Bicen og Tessie Skovly - i hvert fald når de holder sig fra de sociale medier

Tv-seere stiftede bekendtskab med Tessie Skovly i Kanal 4-programmet 'Ex on the Beach', hvor hun delte vandene. Her ses hun afprøve frækt undertøj i programmet. Video: Discovery Networks Danmark

Baris Bicen medvirkede i den netop overståede sæson af 'Robinson Ekspeditionen', men det var først, efter han røg ud af TV3-programmet, at han for alvor blev et kendt ansigt på de sociale medier.

For to måneder siden fandt han sammen med Tessie Skovly, som tv-seerne stiftede bekendtskab med i Kanal 4-programmet 'Ex on the Beach', hvor hun delte vandene blandt seerne.

Det har Baris også bemærket, efter han kom i forhold med realitydeltageren. Det fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham til finalen på årets udgave af 'Robinson Ekspeditionen'.

- Tiden efter 'Robinson' har været hektisk. Som 'Robinson'-deltager bliver man normalt ikke grebet af det medie-noget, der kommer. Man lever lidt, når det kører, men derefter er der ikke så meget, siger Baris og fortæller, at det slet ikke forholder sig sådan for ham.

- Jeg har fået langt flere følgere og langt mere opmærksomhed efter – og det er ikke altid positivt. Det har selvfølgelig noget at gøre med mit forhold til Tessie. Lige pludselig har alle en holdning til en og tror det værste om en, siger han.

Se også: Dansk tv-par om familieforøgelse: - Vi bliver ikke enige

'Det går ud over forholdet'
På de sociale medier har der været skrevet mange kommentarer, og der har floreret flere rygter, hvor Baris blandt andet er blevet beskyldt for at have været Tessie utro.

Baris slår fast, at han ikke lader sig påvirke af de ting, som folk skriver om ham og Tessie. For ham betyder det mere, hvad hans nærmeste mener om ham, og at de ved, at det ikke er sandt, og hvordan han virkelig er.

Sådan er det dog ikke altid for Tessie, og det skaber til tider problemer for kæresteparret, som kæmper mod rygterne.

- Det går, som det går. Hvis vi begge havde mit mindset, så ville det gå meget bedre. Men Tessie har følelserne siddende lidt mere uden på tøjet, og hun har det med at reagere og kommentere på de ting, der bliver skrevet på de sociale medier. Hun tager det virkelig til sig, og det går ud over et forhold. Det gør det, siger Baris.

Han gør det dog klart, at det samlet set går godt for dem.

- Men privat, når Tessie og jeg bare er alene sammen, så kunne det ikke gå bedre. Så er det nærmest perfekt, lyder det fra 'Robinson Ekspeditionen'-deltageren.

Her bliver Kenneth udfordret af Henrik på live-tv. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Reality - 19. nov. 2019 - kl. 11:58 Efter voldsom strid: 'Modbydelige' Kenneth får vild udfordring

Det hele er perfekt mellem Baris og Tessie, når de ikke læser med på de sociale medier. Foto: Jan Sommer
Det hele er perfekt mellem Baris og Tessie, når de ikke læser med på de sociale medier. Foto: Jan Sommer
 

Arbejder på at flytte sammen
I øjeblikket må Tessie og Baris nøjes med et langdistanceforhold, hvor Baris bor i Albertslund, mens 'Ex on the Beach'-deltageren har sin daglige gang i Aarhus. Sådan bliver det dog ikke ved med at være, hvis alt går efter planen.

- Vi bor ikke sammen, men vi arbejder på det. Tessie vil rigtig gerne have, at jeg flytter til Aarhus. Men jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg flytter kun, hvis jeg kan få det flyttet med over, siger han.

Baris vil ikke fortælle, hvor han arbejder, men han fortæller, at det er en stor kæde, som han har været ved i fire år.

- Og jeg kan mærke, at hvis jeg skal søge væk, så er det ikke med ro i maven, for jeg kan rigtig godt lide at være der. Det er det eneste sted, jeg har været rigtig glad for at arbejde, siger han og fortæller, at Tessie ikke er interesseret i at flytte væk fra Jylland.

- Jeg har snakket med Tessie om det og sagt, at det ville være langt nemmere, hvis hun flyttede herover. Men det er ifølge hende ikke en mulighed – og så må jeg jo være en mand og træde i karakter, siger Baris, som derfor planlægger at rykke til Aarhus, så snart der kommer en åbning på arbejdspladsen.

Se også: 'Robinson'-vinder: Sådan skal præmien bruges