Dansk tv-vært afbryder drømmerejse: Datteren fik hjemve

Pelle Hvenegaard og hans kone Caroline Gullacksen har afbrudt deres rejse i Thailand før tid, fordi deres datter har fået hjemve

Pelle Hvenegaard og hans kone har valgt at afbryde deres ferie for deres datters skyld. Foto: Privat
Pelle Hvenegaard og hans kone har valgt at afbryde deres ferie for deres datters skyld. Foto: Privat

Se også: Tv-vært tog flygtninge gennem vildt forhindringsløb

Se også: Tv-vært om højlydt mareridt: Har du et tip, så skriv!

Tv-værten Pelle Hvenegaard er lige nu på et års barsel med sin kone Caroline Gullacksen og deres datter, Zoe Ukhona, som de adopterede fra Sydafrika for lidt over et år siden.

Under barslen har den lille familie planlagt flere eksotiske rejser sammen.

Første stop på ruten var Koh Samet i Thailand, hvor familien befinder sig lige nu. Men Pelle Hvenegaard og hustruen har været nødt til at afbryde ferien før tid, fordi lille Zoe har fået voldsom hjemve.

- Bye Bye Koh Samet - 6 dage før tid! Den lille har virkelig hygget sig, MEN har sovet dårligt om natten og snakket om at komme hjem. Derfor gør vi nu en dejlig tur lidt kortere, så hun efter et par dage i Bangkok kan komme hjem til de trygge rammer derhjemme, som hun heldigvis har omfavnet totalt, skriver tv-værten på sin Instagram.

Her ses skuespillerne til TV3s præsentation af '2900 Happiness' for 10 år siden. Foto: Linda Johansen Kendte Husker du '2900 Happiness'? Her er stjernerne i dag

Må aflyse flere rejser
Ikke nok med at familien har måttet afbryde deres rejse i Thailand, så har de også aflyst en anden lang rejse, som de havde planlagt i januar og februar, men som nu er blevet udskudt.

Selv om det ifølge Pelle Hvenegaard er ærgerligt, at de har været nødt til at ændre i de rejser, som de har glædet sig til, så tager de det med oprejst pande.

- Så må mor og far æde vinterdepressionen og slå rejsefeberen lidt ned. Vigtigst er den lilles tryghed og ve og vel, understreger han.

Se også: Pelle Hvenegaard raser over Airbnb: Se hvor klamt her er

Ros på sociale medier
På Instagram vælter det ind med positive reaktioner til tv-værten, og flere hylder den lille families beslutning om at afbryde rejsen.

Se også: Lykkelig tv-vært rydder kalenderen: 'Jeg går på barsel'

- Fantastisk at I lytter og anerkender jeres barns behov, skriver en bruger.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men hvor er det fint, at hun bare gerne vil være hjemme. Det betyder jo, at det er hendes base, hendes 'safe place'. I er fandme seje - alle tre, skriver en anden.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Pelle Hvenegaard, der ikke har yderligere kommentarer.