Dansk tv-vært jubler: - Det er det største

Michèle Bellaiche er glad sammen med sin kæreste, Mads Sebbelov, men parret har ingen planer om at flytte sammen

Michéle Bellaiche fortalte om en sjov episode med en bukseløs Robbie Williams, da hun tidligere på året gæstede 'Dahl på Hack'.

2019 har stået i kærlighedens tegn for tv-værten Michèle Bellaiche, der tidligere i år afslørede, at hun havde fået en kæreste, som hun blot præsenterede som Mads.

Tirsdag aften dukkede parret sammen op på den røde løber forud for TV2-showet 'De største øjeblikke', og her var det tydeligt, at kærligheden blomstrer for de to.

- Det her er det største, der skete for mig i 2019, fortalte 47-årige Michèle Bellaiche og pegede på kæresten.

Se også: Rørt tv-vært: - Det er virkelig voldsomt

Tv-værten og 43-årige Mads Sebbelov mødte hinanden på LinkedIn og blev kærester i januar, og siden har de haft mange oplevelser sammen, fortalte de.

- Vi har været rigtig meget ude at rejse. Vi har været i Malaga og to gange i Sydfrankrig, og så har jeg nogle gange haft ham med rundt, når jeg har holdt foredrag. Så vi har også været hele Danmark rundt. Det har været nogle superfede ture, fortalte Michèle Bellaiche.

Ingen planer om fælles adresse
For Mads Sebbelov var der ingen tvivl, da snakken faldt på, hvorfor de to passer så godt sammen.

- Vi har bare mødt hinanden på det rigtige tidspunkt. Vi er på et følelsesmæssigt sted, der er ens, og vi møder hinanden med en gensidig forståelse - også om de ting, der er svære. Jeg synes, det er rigtig dejligt, og så er der bare nærhed og kærlighed. Vi går rigtig godt i spænd, sagde han.

Se også: Rasmus Paludan i hårdt angreb på DR-vært

Parret har mange planer i 2020, hvor de også skal rejse meget sammen. Men selvom kærligheden blomstrer for parret, så har de ingen planer om at flytte sammen i den nærmeste fremtid.

- Det har vi ikke gjort tanker om. Vi er heldige, at vi hver især har børn, og det er ikke dem, der har valgt hinanden. Det er os. Og vi bor heller ikke mere end 20 minutter fra hinanden, fortalte Michèle Bellaiche.

TV2 sender 'De største øjeblikke' 30. december klokken 20:00.

Mest læste i flash!
Hent flere