Dansk tv-vært trækker stikket: Jeg gør det for min datter

Pelle Hvenegaard vil beskytte sin datter mod den berømmelse, han selv oplevede i sine unge år. Inden året er omme, er det slut med at lægge billeder af datteren på sociale medier

Tv-værten vil beskytte sin datter mod den berømmelse, han selv oplevede som ung. Foto: Linda Johansen
Tv-værten vil beskytte sin datter mod den berømmelse, han selv oplevede som ung. Foto: Linda Johansen

Det er gået over gevind.

Så simpelt kan det siges. Da tv-værten Pelle Hvenegaard efter flere års barnløshed i 2016 fik lov at adoptere sin datter Zoe Ukhona, var han jublende lykkelig. Hurtigt blev der lagt billeder af datteren med de sydafrikanske rødder på Facebook. Kort efter kom der billeder og videoer på Instagram, som hurtigt gik fra få tusinde følgere til 10.000. Dengang sagde Pelle Hvenegaard.

- Det er sindssygt. Men jeg gør mig ingen illusioner om, at det er mig, de følger.

Se også: Dansk tv-vært afbryder drømmerejse: Datteren fik hjemve

Nu følges hans Instagram af 90.000 mennesker, der nyder at følge Zoe og Pelle Hvenegaards liv, men det har en pris. En pris, som den garvede tv-vært ikke er villig til at betale på datterens bekostning. Han voksede selv op som barnestjerne, som følge af rollen i den Oscar-vindende film 'Pelle Erobreren', og det er ikke noget, han ønsker for sin datter. Derfor skal det være slut med billeder og videoer af Zoe på de sociale medier.

- I løbet af i år skal hun helt væk fra Instagram. Det er en langsom nedtrapning, men det kommer til at stoppe i år, for hun begynder at blive så stor, at der ikke går længe, før hun bliver opmærksom på, at nogen kan genkende hende. Det er dét, jeg har et problem med. Hun skal have lov at være en lille pige og ikke kendt, siger Pelle Hvenegaard til Ekstra Bladet.

Pelle Hvenegaard havde datteren med, da han i april gennemførte Nordic Race på Amager Strandpark. Foto: Jonas Olufson
Pelle Hvenegaard havde datteren med, da han i april gennemførte Nordic Race på Amager Strandpark. Foto: Jonas Olufson

Han fortæller, at familien er blevet stoppet på gaden. Blandet andet af folk, der ville hilse på Zoe. Og sådan skal det ikke være. Han fortsætter.

- Jeg har selv prøvet at vokse op i berømmelsens skær. Det kan gå hen og blive et kæmpe problem at finde ud af, hvem man selv er, hvis man har alles øjne hvilende på sig selv for tidligt. Så har man fokus på det ydre, og hvordan folk opfatter én i stedet for bare at være sig selv og rende ubekymret rundt.

Se også: Sådan tjente Oliver Bjerrehuus 20.000 på tre dage

- Men hvorfor så ikke bare stoppe med at lægge billeder op nu?

- Jeg tror bare, der skal findes det rigtige tidspunkt. Men det bliver i år. Jeg synes jo også, at min Instagram-profil på en eller anden måde har vist sig at tjene en slags formål. Jeg har forsøgt at slå et slag for, at fædre skal holde barsel, og så vidt jeg kan se og fornemme, er der både adopterede og adoptivforældre, der følger med og for hvem, den gør en forskel.

- Jeg håber, jeg har været med til at normalisere, at en familie kan se ud på en anden måde, end man normalt ser. Og at jeg samtidig har været med til at sige, at man skal huske at bruge noget tid sammen med ens børn, selv om de er små, siger Pelle Hvenegaard.

Bille August med en ung Pelle Hvenegaard i 1988. Foto: Jørgen Sperling
Bille August med en ung Pelle Hvenegaard i 1988. Foto: Jørgen Sperling

Selv om det inden året er omme er slut med Zoe på Pelle Hvenegaards populære Instagram-profil, så vil han fortsat lægge billeder op. Bare uden datteren.

- Jeg gør mig ingen illusion om, at det er mig, der er interessant. Men det må tiden vise. Hvis folk forsvinder, så må det være sådan, siger han.

Kendte Fem fantastiske børnestjerner

Emmelie de Forest er Danmarks seneste vinder af konkurrencen. Foto: Mogens Flindt Kendte Hjemløs, knækket og nedtur: Sådan gik det Melodi Grand Prix-stjernerne

Kendte Nostalgisk tilbageblik: Her er skuespillerne i dag

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen