Dansk vejrværts vilde hobby: Har smittet døtrene

Peter Tanev elsker dårligt vejr, og den hobby er gået i arv til døtrene

Ella og Rose har ofte været med far på stormjagt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ella og Rose har ofte været med far på stormjagt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Når Peter Tanev holder danskerne opdaterede om vejret, er det ikke kun en profession for ham. Det er i den grad også en hobby for den 51-årige vejrvært, som især elsker dårligt vejr.

Derfor rejser han ofte rundt i jagten på tornadoer og vildt uvejr, selvom tiden ikke har været til det på det seneste. Det fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham til TV2-showet 'De største øjeblikke'.

- Jeg ved ikke, om jeg har styr på det, og jeg har heller ikke haft tid til det, men når der normalt kommer dårligt vejr - uanset hvor det er - så plejer jeg at tage de to med, siger han og peger på sine to døtre, Ella og Rose.

- De har sovet i biler og ligget alle mulige underlige steder, mens det har lynet og tordnet, siger Peter Tanev.

Se også: Dansk tv-vært åbner op: - En vildt svær beslutning

Døtrene påpeger dog, at der lige har været én undtagelse. 1. januar stod Peter Tanev nemlig tidligt op for at jagte uvejr, og der skulle de ikke nyde noget.

- Men der blev jeg altså kørt i taxa, griner Peter Tanev og fortsætter:

- Så min første stormjagt i 2019 var 1. januar, og det er altså et ret dårligt tidspunkt at køre ud for at jagte en storm på. Jeg var nødt til at køre med taxa ud til vejrbilen, og da jeg satte mig ind, sagde min producer, Sonny: 'hold nu kæft, her stinker af værtshus'. Så det var også ham, der kørte, fortsætter han med et grin.

'De er smittet'
For TV2-værten er godt sommervejr lyn og torden, mens han om vinteren håber på snestorm.

Og det tyder i den grad på, at Peter Tanev har givet den specielle hobby videre til døtrene.

- De er smittet, for i sommer sad jeg i Frankrig, hvor jeg var ude at cykle med Claus Elming, siger vejrværten og fortsætter:

- Det var den uge, hvor der var mest lyn og torden over Danmark, og jeg fik den ene film efter den anden - og billeder - fra de to, som stod oppe på taget af vores hus og filmede lyn, indtil det kom for tæt på. Så de er blevet smittet, siger han.

TV2 sender 'De største øjeblikke' 30. december klokken 20.00.

Se også: TV2-kendis afslører stor sorg

Mest læste i flash!
Hent flere