Dansk 'X Factor'-deltager skal være far

Rasmus Therkildsen fra 'X Factor' kan byde et barn velkommen i 2019

En drøm er gået i opfyldelse for Rasmus Therkildsen, han skal nemlig være far i 2019. Foto: Olivia Loftlund
En drøm er gået i opfyldelse for Rasmus Therkildsen, han skal nemlig være far i 2019. Foto: Olivia Loftlund

Tømreren Rasmus Therkildsen blev for alvor landskendt, da han i sidste års udgave af det danske 'X Factor' sang sig i finalen og endte på en flot tredjeplads.

Under optagelserne til programmet fortalte Rasmus Therkildsen i et interview med Realityportalen, at han også drømte om at blive far.

Foto: Olivia Loftlund Film, tv & radio - 16. mar. 2018 - kl. 15:41 X Factor-deltager afslører skjult talent: 'Jeg har da taget røven på folk'

Og den drøm er så sandelig gået i opfyldelse, for 'X Factor'-finalisten skriver på sit Instagram, at han venter barn sammen med sin kæreste Camilla Østrup-Jeppsen.

'Vi siger tak for et dejligt år 2018 og går et spændende og livsgivende år 2019 i møde med stor glæde. Zoom ind på smukke Victoria og se hvorfor', skriver han på sin Instagram-profil 31. januar 2018.

Victoria, som er Rasmus' kærestes datter, holder i hånden et scanningsbillede af parrets barn.

'Vi glæder os helt vildt', skriver Rasmus Therkildsen i en sms til Ekstra Bladet. Han har ingen yderligere kommentarer til familieforøgelsen.

1.5 millioner seere så med da Rasmus Therkildsen sang i 'X Factor'-finalen. Foto: Martin Sylvest
1.5 millioner seere så med da Rasmus Therkildsen sang i 'X Factor'-finalen. Foto: Martin Sylvest

Rasmus Therkildsen havde selv en svær tid som barn, hvor han blev udsat for grov mobning, da han gik i folkeskolen.

- Jeg var ikke tyk, da jeg var lille, men jeg var en kvabset lille dreng, som bare ville være glad og ville alle det bedste. Derfor kunne jeg heller ikke forstå, hvorfor man følte et behov for at angribe sådan en som mig, har han tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

I dag er han blevet 28 år, og han kæmper stadig. Selvværd har han masser af, men selvtilliden halter. Det er dog blevet meget bedre, end det var i folkeskolen og op gennem teenageårene.

- Man bliver nødt til at komme videre, og det har jeg selv haft svært ved. Jeg kan godt forstå, hvis folk sidder derude og har svært ved det. Men man skal lytte til en, der har været i det og står et andet sted nu, sagde han.

Der lå noget helt specielt bag Rasmus' sangvalg fredag aften. Foto: Martin Sylvest Film, tv & radio - 10. mar. 2018 - kl. 20:49 'X Factor'-Rasmus afslører: Sang om familiens tragiske tab

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere