Se også: Lisbeth Østergaard om danske håndværkere: De knokler!
Se også: Mascha Vang: Håndværkerne sagde nej til øl
Se også: Lyngvild om håndværker-bajere: Op i røven med moralen
Den tidligere realitystjerne, Gustav Salinas, fik for få år siden renoveret sit badeværelse, og der var han ikke i tvivl. Det skulle laves af danske håndværkere.
- Jeg har fået et fantastisk badeværelse med alt, man kan drømme om af det fineste design, og det blev lavet af danske håndværkere. Først og fremmest fordi jeg så forstår, hvad de siger, men jeg vil også gerne være sikker på, at der ikke bliver stjålet i mit hjem, lyder det bramfrit.
Se også: Dennis Knudsen: Hvis de tager arbejdspladser fra danskere, er det noget lort
Men det er ikke den eneste grund til, at han aldrig kunne finde på at vælge østeuropæiske håndværkere. De danske er simpelthen billigere – i hvert fald hvis man er Gustav Salinas.
- Man skal jo passe på sine egne, og så fik jeg forhandlet en god pris. Folk fra Polen ved ikke, hvem jeg er, og man har vel lidt kendisfaktor, man kan trække på. Der er rabat i alt, hvis man laver lidt for dem på de sociale medier. Jeg er en sucker for det der og betaler aldrig fuld pris, griner han.
- Hvad er vigtigst for dig, når du hyrer håndværkere?
- Det er kvaliteten. Jeg skal se på deres arbejde i lang tid, så jeg vil hellere vente lidt længere og få det gjort ordentligt.
- Der har været voldsom debat om de danske håndværkeres hang til alkohol og lange pauser. Betyder det noget for dig, når du vælger håndværkere?
- Jeg hyrer aldrig nogen på timeløn. Det er fast pris, ellers holder de jo længere pauser. Selvfølgelig arbejder østeuropæere meget hurtigere, sådan er det i alle brancher, for vi er lidt mere afslappede herhjemme.
- Mine håndværkere må gerne tage en sjus, hvis de vil det, så længe arbejdet bliver gjort ordentligt. Generelt har jeg kun gode oplevelser med gode rabatter.