Danske realitystjerner flytter sammen

Line Maria Busk og Kristian Sayre er blevet gode venner efter 'Ex on the Beach', og nu skal de bo sammen

I oktober fortalte Kristian om sine flytteplaner om musik-karriere. Det kan du høre i videoen. Redigering: Henrik Houlberg

Venskabet mellem 'Ex on the Beach'-deltagerne Line Maria Busk og Kristian Sayre har for alvor udviklet sig, siden de kom hjem til Danmark efter deltagelsen i Kanal 4-programmet.

De to får rig mulighed for at få venskabet til at udvikle sig endnu mere i det nye år, for fra 1. februar kommer de nemlig til at dele adresse. Det fortæller en glad Line Maria til Ekstra Bladet.

- Det bliver mega fedt. Vi glæder os så meget. Vi snakker stadig rigtig godt sammen, efter vi er kommet hjem fra 'Ex on the Beach' i sommer, og vi har fået et sindssygt godt venskab, siger realitydeltageren og udelukker fuldstændig, at de to kan blive kærester, som deres Instagram-følgere ofte spørger om.

- Krelle og jeg har et venskab, som vi aldrig nogensinde vil være foruden. Det er vi helt enige om. Krelle har sovet hos mig flere gange de sidste par måneder, fordi han har manglet et sted at sove, og han ved, at han altid er velkommen hos mig. Vi ender dog altid med at putte tæt alligevel. Det er meget hyggeligt, griner hun.

Se også: Reality-babe drikker sorgen væk

Kristian Sayre (bagerst til venstre) og Line Maria Busk (i den grønne dragt) flytter sammen til februar. Foto: Janus Nielsen
Kristian Sayre (bagerst til venstre) og Line Maria Busk (i den grønne dragt) flytter sammen til februar. Foto: Janus Nielsen
 

Kristian fortalte i oktober til Ekstra Bladet, at han havde taget en stor beslutning om at skifte adressen i Amsterdam ud med en i København. Han var derfor gået på jagt efter en lejlighed, og nu er den jagt altså forbi.

- I et par måneder har vi snakket om, at det kunne være mega nice at flytte sammen, når Krelle rykker til København, og jeg står uden lejlighed i det nye år, siger Line Maria og fortsætter:

- Så fandt Krelle en lejlighed til os for en uge siden, og pludselig blev det en realitet. Vi er helt oppe at køre. Det bliver så fedt, og det kommer til at stikke helt af, slår hun fast.

Se også: Forsidefrue har fundet kærligheden

Aner intet om lejligheden
På sin Instagram-profil har Kristian også selv delt nyheden om, at han endelig har fået lejlighed i København, men det er ikke kun Line Maria, han kommer til at dele adresse med.

To af Kristians venner, der er kærester, flytter nemlig også med ind i lejligheden, som 'Ex on the Beach'-baben ikke ved meget om på forhånd.

- Jeg er overhovedet ikke klar over, hvor stor lejligheden er. Jeg stoler på Kristian og hans dømmekraft. Så længe vi er sammen om det, så kan det jo ikke gå helt galt, griner hun og fortæller, at hun slet ikke kender de to andre.

- Jeg kender ikke kæresteparret, og jeg har faktisk ikke mødt dem endnu. Jeg har skrevet under på en lejekontrakt med nogle mennesker, jeg slet ikke har mødt. Er det ikke crazy?

Hun er dog ikke i tvivl om, at det hele nok skal ende med at blive godt.

- Jeg er et meget spontant og udadvendt menneske, som tager tingene let, og som det kommer. Det bliver helt sikkert ikke noget problem. De er helt sikkert mega skønne, og jeg glæder mig i hvert fald, siger Line Maria.

Se også: Dansk tv-par kæmper mod rygter

Mest læste i flash!