De er enige med Ritt: Hospitalsmaden er for dårlig

Det er ikke kun Ritt Bjerregaard, der er utilfreds med maden på de danske sygehuse. Andre kendte, der har været indlagt, har haft samme oplevelse

Hospitalsmaden er ikke god nok. De kendte er overvejende enige med Ritt. (FOTO: JØRGENSEN JAKOB / SKAFTE RUMLE / STUB MICHAEL / HOLM MAGNUS)
Hospitalsmaden er ikke god nok. De kendte er overvejende enige med Ritt. (FOTO: JØRGENSEN JAKOB / SKAFTE RUMLE / STUB MICHAEL / HOLM MAGNUS)

Har du været indlagt for nylig og taget et billede af hospitalsmaden, så send det til os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (koster alm. takst)

I påsken var Ritt Bjerregaard indlagt på Bispebjerg hospital, da hun blev opereret for endetarmskræft. Oplevelse på Bispebjerg var ikke ligefrem en fornøjelse for 73-årige Ritt.

Den dårlige oplevelse fik hende til at skrive en klumme i Ekstra Bladet, hvor hun blandt andet kritiserer maden.

- Jeg fik serveret udkogte kartofler og noget mærkeligt tyk brun sovs med nogle underlige kødklumper i, skriver hun i klummen.

Tæt på Ritt efter kræftsygdom: Jeg tabte mig otte kilo

Og Ritt er langt fra den eneste, der finder sygehusmaden utilstrækkelig.

Det er i hvert fald ikke gourmet

Komikeren Thomas Eje blev indlagt med en livstruende infektion i 2013. Heller ikke han havde en god madoplevelse på sygehuset i Sønderborg, hvor han var indlagt.

- Maden på sygehusene er i hvert fald ikke gourmetmad, siger 58-årige Thomas Eje.

- Det er meget simpelt og gammeldags mad. Med den høje skat, vi betaler, kunne man godt gøre mere ud af maden på sygehusene, siger Thomas Eje.

Se også: Ritt rystet over hospitals-mad: Brun sovs og udkogte kartofler

Sovs og kartofler

53-årige Charlotte Bircow, der udover at have vundet kampen mod kræft, også er ekspert i sundhed, oplevede også, at maden var gammeldags og kedelig, da hun blev behandlet for kræft på Herlev hospital.

- Det er absolut ikke den bedste mad, der er på hospitalerne. Det er alt for gammeldags mad. Sovs og kartofler, siger Charlotte Bircow.

Og ifølge fitness-guruen er det altafgørende, at maden er ordentlig på sygehusene, hvis patienterne skal blive raske.

- Det er vigtigt, at man er godt rustet, når man er syg, og det bliver man blandt andet gennem kosten, siger Charlotte Bircow.

Det er ikke D'Angleterre

Reality-stjernen Gustav Salinas blev sidste år hasteindlagt på Rigshospitalet med en infektion i halsen. Han oplevede generelt behandlingen på sygehuset som god, og maden var, ifølge ham, som man kunne forvente.

Se også: Gustav kunne ikke få luft: Troede jeg skulle dø

- Det var jo ikke mad fra D'Angleterre, men jeg spiste også kun is, og det kunne jeg få alt det af, jeg ville. De kom med is til mig, hver gang jeg bad om det, siger Gustav.

- Det var ikke, fordi maden var det bedste, men det var ok. Og jeg synes ikke, at der skal bruges flere penge på det. Så dårligt var det ikke, siger Gustav.

Se også: Thomas Eje indlagt med livstruende infektion

Se også: Ritt ramt af kræft: Sådan ser du faresignalerne

Har du været indlagt for nylig og taget et billede af hospitalsmaden, så send det til os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (koster alm. takst)