DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Anders 'Big Fat Snake' Blichfeldt på...

Anders Blichfeldt er flygtet fra Venstre på grund af Lars Løkkes belastende personsager

Blichfeldt er ikke helt lige så blå som sin guitar. (Foto: Jakob Jørgensen)
Blichfeldt er ikke helt lige så blå som sin guitar. (Foto: Jakob Jørgensen)

Se også: DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer 'Paradise'-Theis på...

Se også: DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Amalie på....

Hvad stemmer de kendte og hvorfor?

Nogle kendte holder kortene tæt ind til kroppen og afslører ikke deres politiske ståsted, mens andre er helt åbne omkring deres politiske præferencer og hellere end gerne deler ud af deres holdninger og synspunkter og forsøger at hive fans med over i den røde eller blå jolle.

Big Fat Snake-sangeren, der for tiden er i studiet med sin søn og på landevejen med 'Bonsoir Madame'-drengene er efter et par øjeblikkes overvejelse frisk på at afsløre, hvor krydset vil blive sat på torsdag.

Vil du afsløre, hvem der får din stemme denne gang?

- Det er jo ikke statshemmeligheder, vi taler om her, så det kan jeg da godt afsløre. Jeg stemmer på De Radikale. Og det gør jeg, fordi deres menneskesyn - og ikke mindst deres syn på hele flygtninge-problematikken - stemmer godt overens med mine egen holdninger

- Desuden synes jeg godt om deres standpunkt om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det frie initiativ skal have mulighed for at vokse frit, hvilket jeg selvfølgelig går meget ind for.

Har altid været radikal?

- Jeg har været mere liberal tidligere, men jeg synes ikke rigtig, Venstre denne gang for alvor kan noget. Jeg synes, Lars Løkke er alt for ramt af belastende sager, så jeg kan ikke være derovre lige nu. I stedet synes jeg Morten Østergaard virker meget 'lige ud af posen'. Ham kan jeg meget godt lide.

Hvem vinder på torsdag?

- Jeg tror, vi fortsætter med Helle Thorning, men jeg håber på, at det bliver endnu bredere henover midten, så kan blive fri for 'fnidder fnadder'-politik og arbejde sammen på tværs af partierne, når der nu ikke er længere imellem dem, end det er tilfældet.

- Desuden er jeg overbevist om, at det ikke vil gøre den helt store forskel, om det er den ene eller anden blok, der vinder. Hvis man tager helikopter-blikket på, så er der ikke særlig langt fra det ene parti til det andet. Dansk Folkeparti har jo også nærmet sig midten ret meget - hvis man altså ser bort fra udlændingepolitiken. Og de mere ekstreme partier, har jo alligevel  ikke en chance for at vinde.

Se også: DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Joan Ørting på...

Se også: DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Alex Nyborg Madsen på ....

Mest læste i flash!
Hent flere