DE KENDTE STEMMER: Derfor stemmer Per Pallesen på .....

Den folkekære skuespiller mener, at det er vigtigt, at der udvises større ansvar over for flygtningene

Per Pallesen er politisk trofast. Foto: Lars E. Andreasen
Per Pallesen er politisk trofast. Foto: Lars E. Andreasen

Per Pallesen er det, man må kalde en politisk trofast mand, for det parti, han stemmer på, meldte han sig ind som medlem af allerede i 70'erne og uanset, hvad der siden er sket, har han holdt fast i den beslutning.

- Socialdemokratiet er mit parti, og dem stemmer jeg på, fordi de er og altid har været kulturen så venlig stemt.

- Har du aldrig stemt på andre?

- Nej det har jeg ikke, siden jeg blev medlem af S.

- Hvad bør være valgets vigtigste tema?

- Integrationen. Vi må have større social bevidsthed og udvise større ansvar over for de mange flygtninge, der kommer til landet.

- Hvem tror du vinder valget ?

- Det gør Socialdemokratiet. Det både tror og håber jeg.