Deler pris med kolleger: - Det er en kæmpe forløsning

De fire hovedroller i 'Druk' deler pris for bedste skuespiller. Det er helt fantastisk, lyder det fra Thomas Bo Larsen

Thomas Bo Larsen er glad og stolt over at dele Sølvmuslingeskallen med sine kolleger fra 'Druk'. Foto: Mogens Flindt
Thomas Bo Larsen er glad og stolt over at dele Sølvmuslingeskallen med sine kolleger fra 'Druk'. Foto: Mogens Flindt

De fire skuespillere Thomas Bo Larsen, Mads Mikkelsen, Magnus Millang og Lars Ranthe kunne lørdag poppe champagnen, da det blev annonceret, at de sammen havde vundet Sølvmuslingeskallen for bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen San Sebastian for deres præstation i filmen 'Druk'.

Søndag formiddag er det en begejstret Thomas Bo Larsen, der møder Ekstra Bladet ved premieren på den nye film 'Far til fire og vikingerne', hvor han spiller Onkel Anders.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thomas Bo Larsen spiller onkel Anders i 'Far til fire og vikingerne'. Her fotograferet med Artur Hjelmsø, der spiller Ole, og Laura Lavigne Bie-Olsen, der spiller Mie. Foto: Mogens Flindt
Thomas Bo Larsen spiller onkel Anders i 'Far til fire og vikingerne'. Her fotograferet med Artur Hjelmsø, der spiller Ole, og Laura Lavigne Bie-Olsen, der spiller Mie. Foto: Mogens Flindt

- Det er vildt stort. Også at vi vinder alle fire. Det er helt fantastisk, siger han.

- Hvordan er det at dele æren med dine gode kolleger?

De fire hovedrolleindehavere i den danske film Film, tv & radio Druk-skuespillere får stor spansk filmpris til deling

- Det er fantastisk. Vi var jo et firkløver-team, og vi var jo sammen hele tiden og gik bare til den. Vi spillede også lidt på adrenalin, på grund af alt det der skete, så det er bare en kæmpe forløsning, lyder det fra Thomas Bo Larsen.

'Druk', som er instrueret af Thomas Vinterberg, havde premiere tidligere på ugen. Under optagelsen af filmen døde Thomas Vinterbergs 19-årige datter på tragisk vis i et trafikuheld.

Thomas Vinterberg har dedikeret sin nye film 'Druk' til sin afdøde datter, Ida. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Danske kendte Rørende tale til afdød datter

Ikke til stede
Ifølge Thomas Bo Larsen er det en smule underligt at vinde en pris til en festival, som man ikke har været til stede ved.

- Men det havde nok ikke været det samme på grund af corona. Men jeg er vildt glad for, at vi alle fire har fået den. Mads fortjener den helt sikkert, fordi han er hovedfiguren, men at vi andre tre også får den, det er jeg meget, meget glad for, siger han.

Foruden de missede festivaler, som også tæller festivaler i Cannes, Canada og Rom, har skuespillerens liv dog ikke været meget påvirket af coronakrisen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Thomas Bo Larsen, Mads Mikkelsen, Lars Ranthe og Magnus Millang deler Sølvmuslingeskallen for bedste mandlige skuespiller. Her til premieren på 'Druk' med instruktør Thomas Vinterberg i midten. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Og det ser heller ikke ud til, at coronaen holder gæsterne ude af biografen.

- Den har næsten solgt 30.000 billetter de første dage, og jeg håber, at det hjælper til, at folk også tør at gå i biografen, siger Thomas Bo Larsen.

Det er kun sket tre gange, at Sølvmuslingeskallen er blevet delt mellem flere skuespillere.