Deler stor nyhed

Nikolaj Groth, der er kendt fra 'Rita', skal være far for første gang

Nikolaj Groth er især kendt fra 'Rita'. Foto: Per Arnesen
Nikolaj Groth er især kendt fra 'Rita'. Foto: Per Arnesen

Smilene er ekstra store hjemme hos skuespilleren Nikolaj Groth, der især er kendt fra tv-serien Rita, for tiden.

Han og kæresten, Amalie, skal nemlig være forældre for første gang.

Det afslører den 26-årige skuespiller i et opslag på Facebook.

'Vi har fået nyt kluns. Der går dog lige en fire måneders tid, før det bliver taget i brug. Vi glæder os vildt meget', skriver skuespilleren i opslaget, hvor han deler flere billeder sammen med kæresten, hvor de står med babytøj.

Her viser de også stolt et scanningsbillede frem.

Nikolaj Groth er især kendt fra tv-serien 'Rita', hvor han spiller Ritas (spillet af Mille Dinesen, red.) yngste søn, Jeppe. Her har han medvirket i alle fire sæsoner.

– Der er sket meget i alle de år. Jeg er blevet voksen med serien, kan man godt sige. "Rita" lagde grobunden for min professionelle karriere, har Nikolaj Groth tidligere sagt til Se og Hør om rollen som Jeppe.

Nikolaj Groth har haft flere store roller de seneste år. Foto: Philip Davali
Nikolaj Groth har haft flere store roller de seneste år. Foto: Philip Davali

Derudover har Groth medvirket i flere film og serier de seneste år, heriblandt 'En-to-tre-nu!' og 'Mens vi lever'.