Delte hjerteskærende billede: Sådan har Ibi Makienok det i dag

Den smukke tv-vært er kommet så meget ovenpå, at hun i dag skal drikke øl på Roskilde Festival

Ibi Makienok ligner igen sig selv. Foto: Stine Tidsvilde
Ibi Makienok ligner igen sig selv. Foto: Stine Tidsvilde

Det gav chokbølger i det danske medielandskab, da tv-værten Ibi Makienok i januar stod frem og på hudløs ærlig vis viste konsekvenserne af sin kroniske nyresygdom frem for omverden.

Se også: Ibis hårde kamp tilbage: Troede mine ben ville falde af

Til billedet af en opsvulmet og markant fyldigere Makienok, skrev hun om sin sygdom:

- Én læge sagde til mig, at jeg skulle forberede mig på at skulle have fjernet mine æggestokke, da de måske gerne ville give mig kemo i nyrerne, en sygeplejerske hintede, at det nok var en god idé at skrive et brev til min søn. Altså underforstået et testamente.

Ibi Makienok med billedet hun lagde på de sociale medier, da hun fortalte om sygdomsforløbet, der i 2015 var tæt på at koste hende livet. Foto: Privatfoto
Ibi Makienok med billedet hun lagde på de sociale medier, da hun fortalte om sygdomsforløbet, der i 2015 var tæt på at koste hende livet. Foto: Privatfoto
 

Men da Ekstra Bladet møder Ibi Makienok ved Rockmuseet Ragnarock i Roskilde i forbindelse med udnævnelsen af nye Røde Kors 'Klub 10'-ambassadører, er det en Ibi Makienok, som vi kender hende, der dukker op.

- Jeg har det fint, smiler hun venligt og tilføjer om sin sygdom.

- Det er en kronisk lidelse, mine nyrer brændte simpelthen af og var kaput begge to, men de er kommet så godt igen. Jeg bliver aldrig erklæret rask, men jeg har det så fint, at jeg både kan drikke kaffe og øller senere.

Mine nyrer var brændt helt af, fortæller hun i dag. Foto: Stine Tidsvilde
Mine nyrer var brændt helt af, fortæller hun i dag. Foto: Stine Tidsvilde

Da hun tilbage i januar lagde det overraskende billede på de sociale medier, var det for at sætte fokus på organdonation. Men også for at skære ind til benet.

- Folk har været fantastiske, for sygdom er noget, der ligger mange mennesker nært. Og derfor kan folk sætte sig ind i det. Når man går ud med det billede, jeg lagde op, hvor jeg var helt blæst op i ansigtet og lignede noget, der var løgn, så er det med til at skrælle nogle filtre af det her med, at kendisser hele tiden skal se perfekte ud, siger hun.

- Jeg lagde hele kendisland ned med det billede og skrællede helt ind til benet. Hvis vi skal have en eller anden form for wauw-faktor i forhold til organdonation og vise, hvor ringe folk har det, så kan man jo ikke lægge et billede op, hvor man er fyldt med makeup og ser fantastisk ud. Så må man vise virkeligheden, og den så altså sådan ud for mig på et tidspunkt, siger hun om billedet, der blev taget i 2015.

Se også: Sygdom tvang Ibi Makienok til at udskyde babyplaner

Netop nu arbejder hun på en kriminalroman, som hun håber engang at kunne udgive. Men det ligger langt ude i fremtiden. Første stop er Roskilde Festival, hvor hun skal nyde, at hun igen kan feste sammen med vennerne. Dog bliver det ikke som alle de andre festivalgæster.

- Jeg skal ikke ud i smatten og ligge, men det har ikke noget med sygdom at gøre. Det handler om, at jeg er 42. Det orker jeg ikke lige, siger hun med et venligt grin.

Skærm

Mest læste i flash!