'Den store bagedyst'-vinder viser helt nyt talent

Tobias Hamann springer ud som sanger

Kage-entusiasten Tobias Hamann viser sangtalentet frem på Instagram. Foto: Mads Rosenkilde Svaneborg / DR
Kage-entusiasten Tobias Hamann viser sangtalentet frem på Instagram. Foto: Mads Rosenkilde Svaneborg / DR

Se også: Bagedyst-vinder: Det kostede mig min børneopsparing og min kæreste

Tobias Hamann blev landskendt, da han vandt 'Den store bagedyst' i 2014.

Efterfølgende har han uddannet sig til hypnotisør, og netop nu viser han sine små 29.000 følgere på Instagram, at han bestemt heller ikke er tabt bag en vogn, når det kommer til at synge og svinge en guitar.

I sine seneste tre opdateringer har han taget et par kendte sange - blandt andet Lana Del Reys megahit 'Born to die' - under kærlig behandling, og det er tilsyneladende noget, fans af tv-bageren kan lide.

Flere roser ham for talentet, mens andre mener, at det må være på høje tid, at det tv-vante multitalent stiller op i 'X Factor'.

Born to die

Et opslag delt af T O B I A S • H A M A N N (@tobias_hamann) den

Se flere musikvideoer på Tobias' Instagram-profil.

Tobias har tidligere studeret Østeuropastudier på Aarhus universitet, men fik aldrig færdiggjort sin uddannelse.

Siden sejren i Bagedysten har han lavet flere tv-programmer for DR med fokus på mad og mennesker blandt andet 'Tobias på kageeventyr'.

Desuden har han - inspireret af sin berømte og berygtede morfar, hypnotisøren Ali Hamann,uddannet sig til 'Master hypnotisør' i USA.

Det var søndag ikke muligt at få en kommentar fra Tobias om den mulige, nye sangkarriere.

Tobias Hamann er en mand med mange talenter. Foto: DR
Tobias Hamann er en mand med mange talenter. Foto: DR
 

Se også: Bagedyst-Tobias overrasker: Uddanner sig til hypnotisør