Dennis Knudsen om veninden: - Henriette døde alt for tidligt

Dennis Knudsen blev chokeret, da han fik nyheden om venindens tragiske dødsfald

Henriette Zobel er død, 57 år gammel. Redigering: Signe Skov.

Den 57-årige designer Henriette Zobel døde mandag eftermiddag efter længere tids sygdom. Det bekræftede familiens præst, Flemming Pless, over for Ekstra Bladet.

Dødsfaldet kom som et chok, og Henriette Zobel var ikke klar til at dø, fortalte præsten. Samme besked lyder der fra Dennis Knudsen, der var gode venner med designeren.

- Kære Henriette. R.I.P. Alt for tidligt, du tog videre. Tak for alt, skriver han på Instagram til en række billeder af ham og veninden.

. Foto: Mik Eskestad/Ritzau SZcanpix Danske kendte - 9. dec. 2019 - kl. 22:47 Henriette Zobel vidste ikke hun skulle dø: - Hun var fuld af livsmod

Over for Ekstra Bladet fortæller Dennis Knudsen, at han mandag fik nyheden gennem en fælles veninde.

- Jeg synes, det er så sørgerligt. Det var hun ikke klar til. Det var hun ikke, siger han.

Dennis Knudsen og Henriette Zobel har rejst meget sammen i løbet af årene. Foto: Privat
Dennis Knudsen og Henriette Zobel har rejst meget sammen i løbet af årene. Foto: Privat
 

'Hun følte sig elsket'
Han fortæller, at det efterhånden er noget tid siden, at de to har talt sammen, fordi hun har været plaget af sygdom, mens han har haft travlt, efter han blev far.

- Men jeg har forhørt mig til hende gennem fælles venner, og jeg ved, at hun har haft det dårligt i lang tid. Det har været flere ting. Hendes helbred har skrantet, siger han.

- Jeg ved, at der har været mange veninder ved hende på det sidste. De har været der for hende, og der er ingen tvivl om, at hun har følt sig elsket.

Dennis Knudsen har mange gode minder, han vil huske tilbage på, når han mindes veninden.

- Jeg har lige siddet og set billeder af hende og grædt en tåre. Vi har rejst meget sammen. Jeg vil huske hende som en meget dejlig veninde, der var ekstremt givende og nærværende i de gode perioder. Hun var så fantastisk på mange områder, slutter han.