Der er penge i lortet: Rekordregnskab fra Agger

Pengene strømmer ind på kontoen, når Daniel Aggers kloakfirma suger slam op

Daniel Agger er hovedaktionær i KloAgger, som år efter år vækster og tjener godt med penge. Foto: Jakob Jørgensen
Daniel Agger er hovedaktionær i KloAgger, som år efter år vækster og tjener godt med penge. Foto: Jakob Jørgensen

Der er rigtig gode penge i slamsugning og kloakservice. Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra KloAgger A/S.

Virksomheden, der har den tidligere landsholdsspiller Daniel Agger som hovedaktionær, har netop leveret rekordgode tal i regnskabsåret, som løb fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020.

Daniel Agger er blandt de mange kendte danskere, som har investeret i Tattoodo. Foto: Jacob Jørgensen/Ritzau Scanpix Erhvervsnyheder Kendtes tattoo-firma har tabt 100 millioner kroner

Regnskabet viser en bruttofortjeneste - indtægter fraregnet en række driftsomkostninger til blandt andet materialer - på 23.489.647 kroner.

På bundlinjen giver det et samlet overskud på 5.739.247 kroner efter skat, lønninger og nedskrivninger.

Fortsætter væksten
I årsrapporten fremgår det, at omsætningen er steget med 17 procent i forhold til de 12 foregående måneder. Det fremgår dog ikke af regnskabet, hvad omsætningen ligger på.

Der har i gennemsnit været 20 ansatte i KloAgger - én mere end regnskabet inden - og firmaet har udbetalt 12.979.395 kroner i lønninger. Det er 1,3 millioner kroner mere i forhold til 2018/19-regnskabet.

Daniel Agger ejer 51 procent af KloAgger, der har Marco Agger, hans bror, som administrerende direktør, og John Agger, hans onkel, i bestyrelsen sammen med Per Mortensen. De udgør også ejerkredsen og er godt tilfredse med regnskabet.

'Ledelsen er tilfreds med resultatet for regnskabsåret 2019/20,' lyder det i årsrapporten, hvor det også bliver slået fast, at udviklingen forventes at fortsætte:

'Det er ledelsens forventning, at selskabet vil vækste med minimum 10 % i forhold til sidste år,' står der.

Hele overskuddet får ikke lov til at blive i firmaet. Agger og co. udbetaler 4.000.000 kroner i udbytte, mens de resterende 1.739.247 kroner bliver stående i KloAgger.

Egenkapitalen i firmaet lyder nu på 19.621.251 kroner.

Daniel Agger stoppede karrieren i 2016. Han nåede 75 landskampe. Foto: Jens Dresling Danske kendte Agger far igen: Hemmelig baby

Daniel Agger nåede 75 A-landskampe for Danmark i løbet af karrieren, hvor han på klubplan tørnede ud for Liverpool og Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Daniel Agger nåede 75 A-landskampe for Danmark i løbet af karrieren, hvor han på klubplan tørnede ud for Liverpool og Brøndby. Foto: Lars Poulsen
 

Aggers forretningsimperium
Daniel Agger har været fornuftig med de mange penge, han uden tvivl har tjent som fodboldspiller for Brøndby og Liverpool.

Den tidligere landsholdsanfører investerer blandt andet i ejendomme, aktier og en tatoveringsvirksomhed gennem forskellige firmaer.

Hans personlige holdingselskab, Masada ApS, havde ved afslutningen af seneste regnskab i sommeren 2019 en egenkapital på 28.278.867 kroner.

Privat er han gift med Sofie Munthe Agger, som han har tre sønner med. De bor til daglig i Spanien.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra KloAgger.

1 af 3 Daniel Agger ejer 51 procent af KloAgger, der blot er en lille del af hans forretningsimperium. Pr-foto
2 af 3 Daniel og Marco Agger stiftede i 2012 KloAgger sammen med en familieven. Siden er virksomhed vokset og består nu af 20 ansatte. Foto: PR
3 af 3 Daniel Agger er hovedaktionær i KloAgger, som år efter år vækster og tjener godt med penge. Foto: Jakob Jørgensen