Derfor er Cover model så tynd

Cover har fået massiv kritik for billede af en tynd model. Nu fortæller indehaver af modelbureau, hvad årsagen er

Teenagepigerne vil på ingen måde ligne tynd model. Billede af opslaget i Cover. (Orginalfoto af Philip Messmann)

I den nyeste udgave af magasinet Cover fremstår modellen Lululeika meget tynd, og billedet af hende i Cover har fået en del kritik på sociale medier.

Indehaver af modelbureauet Scoopmodels, Bente Lundquist, forklarer, hvorfor den 16-årige pige er så tynd.

- Det er en meget ulykkelig situation. Der har været to dødsfald  i den nærmeste familie, så hun har været tynget af sorg, siger Bente Lundquist til Ekstra Bladet.

Billede af opslaget i Cover. (Orginalfoto af Philip Messmann) Danske kendte - 19. feb. 2015 - kl. 11:10 Magasin: Billedet skulle ikke have været bragt

Lululeika har indenfor kort tid mistede sin far og farfar, der var meget tæt på hende. Derfor var hun i en svær periode, da billeder til Cover bliver taget.

- Lululeika har ikke anoreksi. Jeg kan godt se, at hun ser meget tynd ud på billedet, men det er altså en pige, der har været udsat for noget forfærdeligt og har ikke kunnet spise på grund af sorg, siger Bente Lundqusit.

Billede af opslaget i Cover. (Orginalfoto af Philip Messmann) Danske kendte - 19. feb. 2015 - kl. 09:21 Tynd model skaber vild debat

Billedet skulle ikke have været bragt
Modellerne fra Scoopmodels bliver hyret til en opgave og efterfølgende har Scoopmodels ikke noget at sige.

- Jeg synes ikke, at det billede skulle have været bragt. Men vi ser jo ikke billederne, inden de kommer i bladet, så jeg har ikke vidst, at Cover ville bruge det billede af Lululeika.

- Lululeika har taget på igen, og hun har det godt, siger Bente Lundquist.

Ekstra Bladet har forsøgt og forsøger stadig at få fat på Lululeika.

En trist dag
Forlægger Malene Malling skriver i dag på magsinets hjemmeside:

I dag er en trist dag for mig. På Cover har vi igennem årene trykt i titusindvis af billeder, men de billeder af en alt for tynd model i Cover 103 skulle ikke være trykt. Jeg har ikke levet op til mit ansvar som forlægger, kvinde og mor og det er jeg oprigtig meget ked af.

På Cover har vi i alle årene arbejdet på at vise et udvidet skønhedsideal. Vise at man kan være smuk i forskellige aldre og forskellige størrelser. Vi har altid tilstræbt at arbejdet med sunde piger. For bare to måneder siden havde vi plus-size modellen Asley Graham på forsiden af Cover, så det er bestemt et emne vi har fokus på.

Jeg har selv døtre, og vi har ingen vægt derhjemme. Netop fordi jeg går op i, at de skal være sunde på alle måder. Så ingen må tro, at det her er en sag jeg tager let – og det kommer heller ikke til at gentage sig.

Undskyld.

Malene Malling

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Malene Malling.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere