Derfor er vi ikke kærester

Mathilde Beuschau og Robin kalder sig endnu ikke kærester

Mathilde Beuschau og Robin Christensen er endnu ikke kærester. Privatfoto
Mathilde Beuschau og Robin Christensen er endnu ikke kærester. Privatfoto

De seneste måneder har Mathilde Beuschau, der er kendt fra 'Årgang 0', og Robin Christensen, som tidligere har medvirket i 'Ex on the Beach', brugt hvert et muligt øjeblik sammen.

Over for Ekstra Bladet har de to tidligere ikke lagt skjul på, at de er vilde med hinanden - ja endda forelskede, og at de ikke ses med andre.

- Han har nogle dejligt brune øjne, og så har han en fantastisk god humor, som jeg godt kan lide. Vi klikker meget godt sammen - og gjorde det fra starten. Hans personlighed er bare lige noget for mig, har Mathilde Beuschau tidligere sagt til Ekstra Bladet om forholdet til Robin:

Se også: Overrasker: Har fået en kæreste

- Der er ikke rigtig kommet titel på endnu, og det er også helt fint. Men han har ikke rigtig forladt min lejlighed, siden vi begyndte at se hinanden. Det har da været skønt. Jeg har ikke været vant til at være så meget sammen med en person på den måde, som jeg har været med ham, fortalte hun videre.

Samtidig understregede hun, at der nok ikke ville gå lang tid, før de to ville kalde sig kærester.

Mathilde og Robin deler dagligt billeder og videoer sammen på de sociale medier. Privatfoto
Mathilde og Robin deler dagligt billeder og videoer sammen på de sociale medier. Privatfoto
 

Men selvom parret nu har været sammen i døgndrift i flere måneder og samtidig ikke er sammen med andre, vil de endnu ikke kalde sig kærester.

Danske kendte - 21. jul. 2020 - kl. 19:03 Bekræfter: Scorer tidligere rockerboss

Det er der ifølge parret en speciel grund til.

- Jeg tænker, at når vi ikke føler os pressede til det, så kunne det godt være, siger Robin Christensen til Ekstra Bladet.

Mathilde Beuschau var sammen med sin familie med i 'Årgang 0' indtil 2007, hvor familien trak sig. Siden da har hun gjort sig som personlig træner og influencer. Privatfoto
Mathilde Beuschau var sammen med sin familie med i 'Årgang 0' indtil 2007, hvor familien trak sig. Siden da har hun gjort sig som personlig træner og influencer. Privatfoto

Ifølge Robin Christensen bliver de to meget ofte spurgt om, hvorvidt de er kærester, og netop derfor har de endnu ikke sat titel på.

 - Vi bliver spurgt virkelig meget om det, og så får man det også bare sådan lidt, at der ikke er grund til at gå dertil. For så gør man jo bare, hvad alle andre vil have. Så det er derfor, der ikke er en titel; fordi det er det, folk forventer.

Robin fortæller dog, at de to har det rigtig godt sammen og tilbringer meget tid sammen i Mathildes lejlighed i Sluseholmen. De taler også om at flytte sammen i den nærmeste fremtid.

Se også: Deler stor nyhed

Mathilde Beuschau har gennemgået en vild udvikling, siden hun var med i 'Årgang 0'. I dag arbejder hun som personlig træner og går meget op i træning og kost. Se den eksklusive fotoserie med hende her (+)