Derfor får han skældud hver søndag

Tv-programmet 'Singletown' giver Sami Hansen problemer, hver gang der kommer nye afsnit

Sami Hansen siger, at han er i problemer hver søndag, når der kommer nye afsnit. Video Signe Skov

Søndag er en dag, som realitydeltageren Sami Hansen bare skal igennem.

Film, tv & radio Tv-par med stor nyhed

Han deltager i tv-programmet 'Singletown' sammen med sin flirt Lea Othmar. Her tilbragte de sommeren som singler med dates og flirt, og når de nye programmer rammer om søndagen, falder hammeren.

- Lea har været god, men jeg synes også selv, jeg har været god. Alligevel er det hver søndag, der er en kommentar, der kommer, hvor jeg lige skal blive holdt lidt i ørerne, siger Sami Hansen, da han sammen med Lea Othmar gæster Ekstra Bladet.

- Har der været problemer?

- Hele tiden. Hver søndag er jeg i problemer, indrømmer Sami Hansen, der dog ikke har kysset med andre i programmet.

Sami har ønsket en 'lækker date', og det giver ham problemer. Foto: Janus Nielsen
Sami har ønsket en 'lækker date', og det giver ham problemer. Foto: Janus Nielsen

I stedet har seerne kunnet høre ham fortælle, at han gerne vil på date med en 'lækker' pige, og det har ramt Lea.

- Det er jo klart (at du er i problemer, red.), for du har ikke fulgt de retningslinjer, som jeg har fulgt, og vi havde en aftale, før vi gik ind, siger hun.

- Altså, jeg fik at vide, at hvis jeg bare roste en, så var jeg færdig, så var det slut. Og så hører jeg dig sige, at du gerne vil på date med en lille, lækker blondine eller brunette.

Hør Sami forklare hvori forskellen ligger i videoen over artiklen.

Hvad er Singletown?

Det nye realityprogram 'Singletown' vises på streamingtjenesten Dplay. Her vælger en række danske par at bryde med hinanden og tilbringe sommeren som singler hver for sig.

Sammen med andre ny-singler skal de feste og date sommeren igennem for på den måde at undersøge, om kærligheden imellem dem nu også er så stærk, som de selv går og tror.

Programmet har blandt andet de to tidligere 'Paradise Hotel'-vindere Lenny Pihl og Teitur Skoubo på deltagerlisten.

'Singletown' kan ses på streamingtjenesten Dplay.