Derfor stemmer Sir Henry på...

Ole Bredahl har været hele paletten rundt i stemmelokalet, og denne gang prøver noget alternativt

Ole Bredahl er bekymret for Jordens tilstand i fremtiden. (Foto: Claus Lunde)
Ole Bredahl er bekymret for Jordens tilstand i fremtiden. (Foto: Claus Lunde)

Pop-veteranen Sir Henry - med fødenavnet Ole Bredahl - har været hele paletten rundt, når han har stået i stemmeboksen, men denne gang prøver han noget nyt.

- Jeg er selv lidt alternativ, så jeg stemmer på Alternativet, siger han.

- Jeg spurgte mig selv, hvad jeg er mest bange for her på jorden, og svaret var, at det er Jorden. Jeg er simpelthen bange for, at vi destruerer os selv. Ikke på egne vegne, men på mine børn og børnebørns.

- Jeg læste en artikel forleden, der sagde, at vi skal bruge tre jordkloder om 40 år, hvis vi skal have nok til vores forbrug, og jeg tror simpelthen ikke på, at forbrugsfesten kan fortsætte.

- Ethvert system gror til. Nye tanker og forestillinger må til, og jeg bliver umådelig træt af det spil og den mudderkastning, der finder sted. Der er afdansningsbal på midten, og det er helt uholdbart.

- Valget er blevet en daglig dosis underholdning. Samtidig er vi vidne til en økonomisk og kulturel splittelse, som er usund. En procent af verdens befolkning ejer 42 procent af værdierne. Det er uhyggeligt at se, hvordan nogle rager til sig og andre ikke får en skid ud af det. Man bruger populært sagt en masse hjernekraft på at pakke plastik ind i plastik.

- Ikke fordi jeg tror, at Alternativet får nogen særlig magt, men det kan trods alt blive en kæberasler til de etablerede partier, så de begynder at tænke sig om, siger Ole Bredahl, der dybest set betragter sig som en slags radikal socialdemokrat.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Mest læste i flash!
Hent flere