Derfor var Jacob Haugaard til Christophers bryllup

Den kendte entertainer og tidligere politiker var blandt gæsterne til lørdagens kendisbryllup

Christopher og Cecilie Haugaard sagde ja til hinanden lørdag. Video: Julie Kragh.

Blandt de kendte gæster til Christopher og Cecilie var blandt andre kollegerne Mads Langer og sangeren Brandon Beal, som Christopher tidligere har arbejdet sammen med.

Men på gæstelisten var også et lidt mere overraskende navn – nemlig entertainer og tidligere politiker Jacob Haugaard.

Helt overraskende var det måske ikke, hvis man kigger på efternavnet, og Jacob Haugaard er da også i familie med Cecilie Haugaard.

Hendes far, Henning, er nemlig entertainerens fætter.

- Vi er en stor Haugaard-klan, lød det smilende fra Jacob Haugaard, da Ekstra Bladet mødte ham foran Helenekilde Badehotel lørdag eftermiddag.

Derfor har han og fru Ilse også været med hele dagen.

Han pegede på øjeblikket, hvor hans fætter førte sin datter ad den hvide løber op til sin kommende mand, som dagens mest rørende.

Jacob Haugaard og fru Ilse var selvskrevne til bryllup i Haugaard-klanen. Foto: Mogens Flindt
Jacob Haugaard og fru Ilse var selvskrevne til bryllup i Haugaard-klanen. Foto: Mogens Flindt
 

Christopher og Cecilie sagde ja til hinanden 1. juni. Foto: Mogens Flindt
Christopher og Cecilie sagde ja til hinanden 1. juni. Foto: Mogens Flindt

Traditionen tro bar Christopher sin brud over dørtrinnet. Foto: Mogens Flindt
Traditionen tro bar Christopher sin brud over dørtrinnet. Foto: Mogens Flindt

Kys mig skat! Foto: Mogens Flindt
Kys mig skat! Foto: Mogens Flindt
 

Mads Langer giver den gas til Hede Rytmer i Silkeborg, mens vennerne fester til Christopher og Cecilies bryllup i Nordsjælland. Han når dog tilbage til middagen. Her ses han til Tinderbox sidste år. Foto: Per Lange Danske kendte - 1. jun. 2019 - kl. 17:06 Mads Langer måtte forlade bryllup i helikopter

Søster var præst
Endnu en Haugaard havde også en vigtig rolle på dagen, nemlig Jacob Haugaards søster, Agnes Haugaard, der er præst og i den egenskab forestod vielsen.

I nogle timer efter vielsen har venner og familie nydt solen på terrassen.

- Det har været superfedt, slog Jacob Haugaard fast.

- Det var en stor reception med bryllupskage lavet af flødeboller. Det har jeg aldrig set før, lød det fra Haugaard, der selv nåede at sætte fire-fem stykker til livs.

I aften venter selve bryllupsmiddagen på hotellet, men den bliver uden gak og løjer fra den 67-årige entertainer.

- Nej, der er jeg bare bryllupsgæst.

Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 1. jun. 2019 - kl. 16:27 Christopher om brylluppet: - Lettet, glad, spændt og nervøs

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere