Derfor var Jarl ikke til Ole Stephensens bisættelse

Ole Stephensen blev bisat i dag fra Holte Kirke, men hans tidligere kollega og ven Jarl Friis-Mikkelsen var ikke til stede

Jarl Friis-Mikkelsen var ikke til stede til bisættelsen i dag. Her bliver Ole Stephensens kiste båret ud og kørt væk. Video: Jonas Olufson

Der var stuvende fuldt i Holte Kirke, da venner og familie til den afdøde tv-vært Ole Stephensen fredag gav deres sidste farvel.

Men én var ikke til at se.

Den 67-årige tv-mand Jarl Friis-Mikkelsen var ikke mødt op.

Til ugebladet Her & Nu oplyser han, at han desværre ikke kunne deltage i bisættelsen på grund af en aftale i udlandet.

Derfor er han også glad for, at han fik lov til at sidde hos ham og sige et privat farvel på hospitaler, fortæller han til ugebladet. 

- Han efterlader sig en meget forbilledlig arv på både tv- og journalistfronten. Og så var han meget omsorgsfuld og empatisk. Det er en stor mundfuld at miste, siger Jarl Friis-Mikkelsen. Foto: Jan Unger Danske kendte - 7. feb. 2019 - kl. 10:32 Jarl i chok: Tog på sygehuset og sagde farvel til Ole

Kom som en bombe
I årevis var Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen et fasttømret makkerpar, der trak seere til tv-serien 'Brødrene Øbberbøv' i 1983 og fik næsten en million danskere i biografen i 1985 til 'Walter og Carlo - op på fars hat'.

Jarl Friis-Mikkelsen har tidligere beskrevet det som en bombe, da han fik beskeden om Ole Stephensens død.

- Det kom meget bag på mig.

- Timingen var helt skæv. Han var kun 63 år. Han var jo ellers en stor og stærk, robust fyr. Så jeg må sige, at det tog pippet fra mig i går, da jeg fik beskeden, sagde Jarl Friis-Mikkelsen til Ekstra Bladet.

- Han var en kompagnon og en ven, jeg har haft i rigtig mange år, og som jeg har arbejdet sammen med under rigtig mange forhold.

- Vi er meget forskellige. Han er et meget seriøst, undersøgende og vidende menneske, hvor jeg mere er underholdningsagtig og filosofisk.

- En underlig konstellation, men da vi blev sat sammen, klingede det bare med det samme, tilføjede Jarl Friis-Mikkelsen.

Blomster fra Line Baun
Heller ikke Ole Stephensens mangeårige 'Go’ Morgen Danmark'-makker Line Baun Danielsen var med i kirken. Hun var i Marokko med sin mor, hvilket havde været planlagt længe, fortalte hende veninde Charlotte Bircow til Ekstra Bladet.

Bircow havde derfor to store bårebuketter med og havde skrevet et særligt kort med en sidste hilsen fra Line Baun Danielsen.

- Danmark er blevet et stort menneske fattigere, lød det fra Bircow om Stephensen, som hun lærte at kende i ’Eleva2eren’. Hun indrømmede også, at hun havde haft et lille crush på tv-manden.

Ole Stephensen faldt om i sit hjem 6. februar. Han efterlader en kone og to døtre.

Ole Stephensen døde pludseligt i sit hjem. Foto: Ida Marie Odgaard Kendte Stort galleri - Dem har vi mistet i år: Stephensen, Fatman og Balling

Den folkekære skuespiller Ole Stephensen døde af et hjertestop onsdag. Foto: Ritzau Scanpix/Ida Marie Odgaard Plus Kun 11 procent overlever: Så farligt er hjertestop

Også Jes Dorph-Petersen havde ord til Ole Stephensen.

Janni og Karsten Ree var også mødt op.
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere