Det er slut: Ghita Nørby og manden går fra hinanden

Teater-divaen og kapelmesteren er ikke sammen længere

Svenn Skipper og Ghita Nørby var gift i 27 år. Foto: Tariq Mikkel Khan
Svenn Skipper og Ghita Nørby var gift i 27 år. Foto: Tariq Mikkel Khan

Hvad end deres forhold har været de seneste år, så er det i hvert fald slut nu, fortæller Billed-Bladet i udgaven, der udkommer på torsdag, om skuespiller Ghita Nørby og kapelmester Svenn Skipper.

Parret er gået fra hinanden, som de også gjorde i 2011, hvor de blev skilt efter 27 års ægteskab.

Men den gængse opfattelse har så været, at de fandt sammen igen efter to år - dog uden at flytte sammen igen.

Den udlægning afviser Svenn Skipper over for Ekstra Bladet.

Parret var sammen til kongeligt kunstner-bal i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan
Parret var sammen til kongeligt kunstner-bal i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- Vi har ikke været sammen i mange år. Vi blev skilt og har ikke været kærester på noget tidspunkt siden da. Så den er ikke længere, siger han.

Til Billed-Bladet siger han dog dette om bruddet:

- Vi har ikke været sammen i et halvt år.

Sorg at være alene
Ghita Nørby er ikke meget behjælpelig med at opklare forvirringen.

- Det gider jeg ikke at snakke om. Farvel, siger hun og lægger røret på, da Ekstra Bladet ringer.

Noget tyder dog på, at forholdet i hvert fald var gået fløjten i september i år. Da fortalte den 83-årige film og teater-diva ugebladet SØNDAG om den sorg, hun føler ved at være alene i en høj alder.

- Jeg vil gerne have et menneske, jeg kunne leve livet færdigt med. Men mit liv har nu engang formet sig sådan, at jeg blev skilt i en høj alder, så derfor er jeg alene i en høj alder.

Ghita Nørby fortryder ikke. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
Ghita Nørby fortryder ikke. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
 

- Jeg siger ikke, at jeg er et ensomt menneske. Jeg har en dejlig familie, jeg har masser af gode venner, men jeg er alene på den måde, at jeg ikke har nogen at komme til eller gå fra. Og det er en sorg. Men igen: Jeg fortryder ikke. Sådan er livet, sagde hun til ugebladet.

Kærlighed og venskab
I forbindelse med sin 80-års fødselsdag i januar 2015 sagde Ghita Nørby i et interview med Ekstra Bladet, at 'Svenns og mit forhold har nok gennemgået en lidt mærkelig forvandling. Man kan vel sige, at i dag har vi fundet hinanden igen i et kærligheds-venskabs forhold, som passer os godt'.

Ghita Nørby bliver så spurgt, om de skal giftes igen.

- Nej, Gud fader bevares. Vi skal sandelig ikke tilbage til det liv, der gjorde, at vi blev skilt, og derfor bor vi også hver for sig. Det bliver vi i øvrigt ved med. Svenn har et skønt hus, og det har jeg også. Her har jeg mine hunde og min have - sådan skal det være.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere