Det gik helt galt for TV2-kok: 'Blodet væltede bare ud'

Tv-kokken Claus Holm blev ramt af stress i 2016, hvor han blev bange for at dø og fik angstanfald. Nu fortæller Holm, at han stadig kæmper med sig selv, selvom det er blevet langt bedre

Claus Holm blev ramt af stress i 2016. I dag kæmper han stadig med sig selv. Foto: Ernst Van Norde
Claus Holm blev ramt af stress i 2016. I dag kæmper han stadig med sig selv. Foto: Ernst Van Norde

Tv-kokken Claus Holm fik et alvorligt wakeup-call tilbage i 2016. Her måtte han en tur på sygehuset, da han pludseligt begynde at bløde voldsomt på vej hjem fra arbejde. Det var med til, at han gik ned med stress, men han lider stadig under det i dag.

Det fortæller han i Go' aften Danmark.

I 2016 troede kokken, at livet fik en ende, og stressanfaldet kom som et chok for ham.

- Noget var sprunget inde i næsen og for højt blodtryk og alt muligt andet. Jeg synes egentlig, at jeg havde styr på det hele, og at jeg ikke kunne mærke noget.

- Blodet væltede bare ud, og det var super ubehageligt, siger Claus Holm i programmet.

Claus Holm har senere hen fået flere advarsler, hvor kroppen har prøvet at sige fra.

Til Ekstra Bladet uddyber tv-kokken, at han stadig kæmper med sig selv, selvom han trives bedst i kaos.

- Jeg er blevet bedre til at være i mig selv, men når det er kaos, er jeg på toppen. Jo mere kaos, jo mere ballade, jo bedre har jeg det. Lige så snart, at der bliver fred og ro og tid til at mærke en selv, så eksploderer jeg. Efter mine daglige gåture nu har jeg dog fundet ud af, at det er okay at være alene, siger Claus Holm til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk skuespiller tager angstdæmpende medicin: Jeg er bange for, det koster mig karrieren

Artiklen fortsætter under billedet.

Claus Holm blev bange for at dø og brugte blandt andet i 2016 360.000 kroner på et komfur. Foto: All Over Press
Claus Holm blev bange for at dø og brugte blandt andet i 2016 360.000 kroner på et komfur. Foto: All Over Press
 

Brugte 360.000 kroner i desperation
Selvom Claus Holm er bedre til at finde ro, så kæmper han stadig med at skære ned i arbejdstimer. I den forgangne uge har kokken arbejdet hele 84 timer. I de hårde perioder kommer dødsangsten en smule op i kokken igen. Det er dog ikke så slemt som tidligere, hvor han brugte mange penge.

- Jeg køber ikke ind for halve millioner mere, det gik helt galt tidligere. Min far døde i 2016, og så fik jeg det her anfald. Så tænkte jeg: 'Er det nu, vor herre siger, at du skal skynde dig med det sidste'. Jeg ved godt, at det lyder helt blæst, men jeg har altid drømt om at arbejde på et Molteni komfur til 360.000 kroner. Så købte jeg det i 2016, og så begyndte jeg bare at købe dyre vine.

- Jeg kan godt mærke, at når jeg haft en uge med smæk på, at jeg får lyst til at købe dyre ting. Jeg købte ikke noget, men jeg arbejder med det. Jeg skal kæmpe med det, siger tv-kokken.

Claus Holm pointerer, at han ved, at det kan lyde mærkeligt at bruge så mange penge på et komfur. Han gik i panik, da han troede, at hans dage var talte.

- Jeg ved, at det lyder mærkeligt i mange menneskers ører, men min verden er smag, vin og mad. Det har det været, siden jeg var 16 år. Jeg købte bare hjernedødt ind, indtil min kone sagde til mig: 'Hvad fanden laver du?'. Så sagde jeg: Jeg skal smage på dette, inden jeg dør. Her svarede hun: Du dør sgu ikke, siger han.

Se også: Jokeren: Sådan smadrede jeg min karriere

Kæmper med at sige nej
Claus Holm kæmper den dag i dag med at sige nej til opgaver. Den dårlige samvittighed kan sidde i ham i lang tid.

- Jeg er pissedårlig til at sige nej. Jeg kan godt sige nej, men det tager mig en uge at komme over det. Nu prøver jeg at holde fast i mit nej. Mange gange kommer jeg til at sige ja, hvor jeg burde have sagt nej. Det skal jeg virkelig øve mig på, siger tv-kokken.

Se også: Kendt vært flytter til Barcelona - sådan vil hun passe TV2-jobbet

Skærm

Mest læste i flash!