- Det knuste mit hjerte

Sarah Tiedt havde sat kurs mod sin gode venindes polterabend, men endte på hospitalet

Sarah Tiedt blev kendt, da hun deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Sarah Tiedt blev kendt, da hun deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Det var en glad og forventningsfuld Sarah Tiedt, der lørdag morgen stod op. Hun satte musik på, gik i bad og pakkede sin taske, fordi hun skulle til sin venindes polterabend i København.

Se også: Vilde billeder: Dansk tv-kendis i stor forvandling

Den tidligere paradiso satte sig i bilen fra Aarhus, men da hun nåede Odense gik det galt. Det fortæller hun til sine 157.000 følgere på Instagram til et billede, hvor hun ligger i en hospitalsseng.

'Her begynder jeg at få nogle voldsomme mavesmerter.. jeg tænker egentlig 'nå det nok bare en underlig sult, da jeg bare har spist hytteost til morgenmad'. Jeg når så at blive mere og mere svimmel jo længere ned jeg kommer igennem Odense. Her bliver alt fuldstændig sløret for mig, min krop ryster, og jeg kan mildest talt slet ikke fokusere', skriver Sarah Tiedt.

Det var en maveinfektion og lavt blodtryk, der førte til den ubehagelige oplevelse. Foto: Janus Nielsen
Det var en maveinfektion og lavt blodtryk, der førte til den ubehagelige oplevelse. Foto: Janus Nielsen

Knust hjerte
Lige inden Storebæltsbroen drejer hun af på en tankstation for at lægge sig ned i bilen. Hun får lidt mad og vand, men hun indser hurtigt, at den festlige dag bliver uden hende.

'Måtte indse jeg måtte gå glip af at fejre min elskede pige, som jeg også skal være brudepige for! Det knuste mit hjerte, at jeg ikke kunne være der til at fejre en af de vigtigste og sjoveste dage/aftener med en af mine tætteste veninder!'.

Sarah Tiedt og Türker Alici til snigpremiere på 'Paradise Hotel' sidste år. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 13. maj. 2020 - kl. 21:40 Danske realitystjerner deler stor nyhed

Sarah Tiedt endte med at være på tankstationen i over to timer med kvalme, mavesmerter, svedeture og rystelser i kroppen, før hun satte kursen hjem. Hun nåede ikke langt, før hun måtte ringe til sin kæreste, Türker Alici. Han skyndte sig at køre mod Sarah for at hente hende.

'Han sætter kursen mod mig, og jeg prøver ihærdigt at sætte kursen mod ham, jeg når desværre kun at køre 15 min tid og så måtte jeg holde ind på motorvejen og brække mig igen. Jeg kører videre, og når at holde ind 4 gange mere og brække mig. Til sidst kan jeg ikke mere og giver op!

Heldigvis kom kæresten, Türker Alici, hende til undsætning. Foto: Linda Johansen
Heldigvis kom kæresten, Türker Alici, hende til undsætning. Foto: Linda Johansen

Kendisparret skyndte sig på akutklinikken, hvor dommen lød på en maveinfektion og lavt blodtryk. Sarah Tiedt sender kæmpe ros i kærestens retning.

'Aldrig i mit liv har jeg haft et menneske i mit liv, som altid står lige ved min side til at hjælpe mig uanset hvad (ja self også min mor). Dette er kærlighed, at man gør disse ting for hinanden', skriver hun.

Sarah Tiedt oplyser til Ekstra Bladet, at hun ikke har yderligere at tilføje. Du kan se billeder fra hospitalet her.

Sarah Tiedt har brugt mange penge på kosmetiske operationer, som hun nu fortryder. Læs om hvilke og hvorfor her. (+)