Det så du ikke på tv: Afslører sød hemmelighed

Danseren Jenna Bagge og kæresten Benjamin Blume gemte på en stor hemmelighed i fredag aftens afsnit af 'Vild med dans'

Hør hvad Umut og Jenna havde at sige efter aftenens dans.

Det var en glad Jenna Bagge, der gik videre i aftenens afsnit af 'Vild med dans', selvom hende og partneren, Umut Sakarya, fik bundkarakterer af dommerne.

Da Ekstra Bladet fanger hende efter aftenens program, afslører hun da også, at der er en helt specielt årsag til hun smiler fra øre til øre: Hun er blevet forlovet.

- Vi har ikke holdt det hemmeligt som sådan, alle vores venner og familie har vidst det lige siden februar, fortæller Jenna Bagges udkårne, Benjamin Blume.

- Vi er jo lige så meget kærester, som vi altid har været, så det har bare været sådan lidt hyggeligt for os selv, supplerer Jenna Bagge

Jenna Bagges dansepartner, kokken Umut Sakarya, står bag det lykkelige pars flotte t-shirts. Foto: Pernille Christensen
Jenna Bagges dansepartner, kokken Umut Sakarya, står bag det lykkelige pars flotte t-shirts. Foto: Pernille Christensen

Ude af årets VMD Christel Pixi og Thomas Evers Poulsen Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 4. okt. 2019 - kl. 22:28 Veteran ude: Her slutter ballet

Var nede på knæ
Det glade par kunne fortælle, at Benjamin Blume var nede på knæ i klassisk stil, da han skulle stille det store spørgsmål.

- Vi var derhjemme og spiste morgenmad. Jeg var meget overrasket over, at han gik på knæ, så det var meget romantisk og sødt, siger Jenna Bagge.

I øjeblikket sluger 'Vild med dans' ganske forståeligt en del af hendes tid, så det er ikke fastsat en dato for bryllupet endnu, men parret har en nogenlunde idé om, hvad de forventer:

- Vi har ikke rigtig haft tid til at kigge på det endnu, forklarer Jenna Bagge.

- Jeg tror, vi er mest til havefest, når det skal være, men vi har ikke noget på plads endnu.

Det tyder altså på, at det bliver en Jenna Blume, der stiller op til fremtidige sæsoner af 'Vild med dans'.

Også dansepartner Umut har været på knæ for Jenna Bagge. Foto: Mogens Flindt
Også dansepartner Umut har været på knæ for Jenna Bagge. Foto: Mogens Flindt

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere