Det så du ikke på tv: Klara snydt i 'Paradise Hotel'

Den prestigefyldte Miss Paradise-titel endte i en taktisk affære, og det fik Klara Montes til at rase for åben skærm

Klara sur og negativ over Miss Paradise: Jeg skulle have vundet. Producer: Lasse Brøndal

Da årets 'Miss Paradise' i sidste uge blev kåret i 'Paradise Hotel', faldt valget på Sarah Tiedt, og seerne kunne se en om ikke sur, så dybt skuffet Klara, der i en samtale med Jonass gav sine frustrationer fuld skrue.

- Jeg er alvorligt skuffet. Jeg er ikke sur, jeg er bare skuffet. Jeg er mundlam, siger hun i programmet.

Og senere i sync fortsætter frustrationerne.

- Det er røvhamrende latterligt, at jeg ikke vandt. Det er irriterende, når drengene bliver ved at sige, at det var tæt. Det bliver mere og mere irriterende for hver gang, de åbner deres mund, tordner hun.

Se også: Rygtet der ikke vil dø: Her er sandheden

Seere snydt for sandheden
Umiddelbart kan Klara Montes virke som en kandidat til titlen som Danmarks dårligste taber.

Men da hun sammen med Lenny Pihl gæstede Ekstra Bladets tv-studie, fortalte hun, at virkeligheden ikke helt var, som man ser på tv. For det var ikke den missede titel, hun var sur over. Det var måden, det blev gjort på.

- Der er mange snakke og øjeblikke, der bliver udeladt. Jeg fik hele tiden at vide, at det var mig, der skulle have vundet, og at det var en taktisk beslutning. Så jeg tror bare, at de har taget de øjeblikke med, hvor jeg er frustreret over det, fordi jeg synes, det er pisse irriterende. Man får at vide, at det ikke skal være en taktisk beslutning, siger Klara Montes i videoen over artiklen.

Klara Montes, da Ekstra Bladet mødte hende i Mexico i forbindelse med optagelserne. Foto: Janus Nielsen
Klara Montes, da Ekstra Bladet mødte hende i Mexico i forbindelse med optagelserne. Foto: Janus Nielsen

Hun bekræfter også, at samtalen med Jonass, som man ser i programmet, faktisk handler om, at hun er frustreret over, at drengene ikke valgte den bedste vinder, men i stedet tog det taktisk klogeste valg, da der oftest med titlen følger en magt i spillet.

- Det var pisse irriterende, for de var så mange samlet i én gruppe og var hele tiden i overtal. I sidste ende, hvis de har flertal til at stemme på Sarah, så vil de altid vinde. Så jeg syntes, det var irriterende, at de bare ville have, at en fra deres gruppe vandt.

- Så havde I andre jo ikke en chance?

- Så har vi ikke en chance, det syntes jeg var irriterende, og det var det, jeg syntes var frustrerende.

Se også: Efter sejr i TV3-program: Sådan skal pengene bruges

Nederen, men forståeligt
Lenny Pihl fortæller, at man decideret får at vide, at kåringen af Mr. og Miss Paradise ikke må være en taktisk beslutning.

- Der er bare gået meget taktik i det (Miss Paradise, red.). Det er fucking nederen, for man får endda at vide dernede, at der ikke skal være noget taktik over det, fordi den betyder rigtig meget især for pigerne. Rigtig mange har set 'Paradise' i rigtig mange år og glædet sig til at være med i denne her konkurrence. Når beslutningen bliver taget af taktiske årsager, så er det ulækkert, siger han.

Samtidig kan han dog godt forstå, at man foretager et taktisk valg.

- Man tør heller ikke at give det til en anden. Klara var ikke i den store gruppe, og hvis hun pludselig vinder noget og får en magt, så kan det ramme dem, konstaterer han.

I videoen over artiklen kan du både se Klara fortælle om sin frustration og høre, hvorfor de to paradisoer mener, at man bør fjerne den magt, der som oftest følger med titlen.

Du kan også se hele udsendelsen med de to paradisoer herunder:

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere