Det skal 'Gift ved første blik'-deltager lave nu

Allan Fehr blev gift med en fremmed kvinde for rullende kamera på DR's kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik'. I dag er han single, og skal ud på nye eventyr

Ekstra Bladet talte med Nicolas og Camilla fra sidste sæson af 'Gift ved første blik'. I indslaget fortæller Camilla blandt andet, hvordan hun brød sammen, da hun modtog hadefulde beskeder fra seere

Allan Fehr og Pernille Jacobsen sagde ja til hinanden i medgang og modgang i DR's kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik'.

Det lykkedes ikke parret at forblive gift, da programmet sluttede, men forblev rigtig gode venner. De har set hinanden ret ofte med både en eksotisk rejse til Thailand og hyggetur i sommerhus.

Men livet ser i dag en smule anderledes ud.

- Pernille og jeg ser stadig hinanden engang i mellem. Måske en gang om måneden. I hvert fald når det passer ind i begge vores kalendere, fortæller Allan Fehr til Ekstra Bladet.

De to hygger med mad og oplevelser, men der er forsat ingen kemi således at de kunne ende med at blive kærester.

Allan og Pernille i 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions
Allan og Pernille i 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions
 

'Gift ved første blik' var forholdsvist populært blandt seerne. Den seneste opgørelse fra Gallup viser, at 'Gift ved første blik' havde omkring 800.000 seere i en uge, hvor 'X Factor'-finalen til sammenligning havde 1,5 millioner seere. Desuden har programmet i denne sæson i flere uger været en af de fem mest sete programmer i dansk tv. Foto: Nikolai Linares TV - 6. apr. 2017 - kl. 19:17 Kristne raser: DR latterliggør ægteskab

På vej mod nye eventyr
Den 38-årige 'Gift ved første blik'-deltager Allan Fehr har nye oplevelser i vente. Snart tager han seks måneder til Grønland i forbindelse med et nyt projekt om Artkis.

Allan Fehr bliver en del af virksomheden MT Højgaard, hvor han som tømrer skal have ansvaret for logistik og lager på et nyt byggeprojekt.

Og kærligheden den må vente. For når man rejser væk i et halvt år, så er det svært at møde den eneste ene lige om hjørnet.

- Lige nu er jeg single. Men jeg tror stadig på, at jeg møder en, siger Allan Fehr til Ekstra Bladet.

Allan Fehr har før givet udtryk for at 'Gift ved første blik' var en god oplevelse. Han kunne sagtens se et match i mellem ham og Pernille Jacbosen, men afstanden og presset med kameraer i hovedet gjorde, at parret ikke blev til mere end blot venner.

Ekstra Bladet har talt med DRs presse, der fortæller at de endnu ikke kan meddele, om der kommer en ny sæson eller ej.

Skærm

Mest læste i flash!