- Det vender ikke op og ned på min hverdag

61-årige Peter Gantzler nød - trods kulden - at indspille julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'

'Tinka og Kongespillet' har været voldsom populær de foregående 24 dage. Har du ikke set den, kan du her få en forsmag på, hvad du er gået glip af. Video: TV2.

- Hvordan har det været at lave ’Tinka og Kongespillet’?

- Det har været en stor fornøjelse. Christian Grønvall, der har instrueret julekalenderen, har lavet et vidunderligt stykke arbejde. Der var lidt koldt på Frilandsmuseet (i Sorgenfri i Nordsjælland, red.), hvor vi optog en stor del af serien. De holder godt på kulden sådan nogle gamle lermure, men det var dog også det eneste negative.

- Hvorfor sagde du ja?

- Der står nogle rigtig gode folk bag, men det tiltrak mig også, at det er en far- og datter-historie. En far, der presser sin datter vældig, vældig hårdt for at opnå det, han selv gerne vil have.

- Vi tog det meget alvorligt. Det var rigtig godt skrevet, og vi fik helt usædvanligt 24 færdige manuskripter, så man kunne gøre sin forberedelse ordentligt.

- Når man spiller med i en julekalender, er opmærksomheden så ekstra stor?

- Jeg har jo tidligere oplevet heftige modtagelser, så det er ikke noget, der vender op og ned på min hverdag. Men man kan godt mærke, at det er en anden målgruppe, der ikke har set ’TAXA’. Og det er vældig hyggeligt, når man bliver stoppet på gaden. Det er det, der er grundlaget – at nogle gider at se, det man laver.

- Hvad kunne du bedst lide ved at spille Aamund?

- Jeg synes, det var sjovt at lave en konsekvent nissefar, som måske ikke var så umiddelbar tilgængelig og charmerede. Der kommer lidt sprækker i facaden, men jeg kunne godt lide at spille ret alvorlig i en julekalender – dog med nissehueløft. Og så var der dejligt mange rundt omkring mig, der spillede igennem.

Privat danner Peter Gantzler par med skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Privat danner Peter Gantzler par med skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
 

Peter Gantzler

  • 61 år.
  • Spiller rollen som Aamund i TV2’s ’Tinka og Kongespillet’.
  • Kendt fra sin rolle som Mike i DR’s ’TAXA’.
  • Gift med sanger og skuespiller Xenia Lach-Nielsen.
  • Uddannet ved Statens Teaterskole i 1990.

- Hvad skal du selv lave til jul?

- Det er sgu ikke rigtig noget, vi går op i mere. Vores datter er flyttet hjemmefra, så her er ikke synderligt julepyntet. Jeg fik jo jul, da vi optog kalenderen, så jeg havde taget det lidt på forhånd. Der bliver heller ingen and og flæskesteg, vi spiser ikke kød. Men der bliver nok lidt dejlig fisk af en art.

- Hvad går du så og laver?

- Jeg har lige været i Polen og lave et prøveafsnit til noget, der forhåbentlig skal ende som en Netflix-serie. Så lige nu holder jeg fri, mens jeg også afventer, om vi skal lave sæson to af TV2-serien ’Sommerdahl’, som vi optog i sommer. Første sæson bliver vist næste år.

- Hvad er det for en Netflix-serie?

- Det lyder lidt hysterisk, men vi har underskrevet med blod på, at vi ikke afslører noget. Jeg synes, det er rigtig spændende. Jeg har selv polsk islæt, da min kone er halvt polsk og min svigermor hel. Det er dog en serie på engelsk, så meget kan jeg sige.

’Tinka og Kongespillet’ vises hver aften på TV2 og TV2 Play.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv ka’ li’

1. ’Big Little Lies’

Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic

- Hold nu kæft, det er godt. Sikke nogle kvindfolk. Det er en serie, der virkelig sparker røv.
 

2. ’Peaky Blinders’

Foto: Robert Viglasky/Netflix
Foto: Robert Viglasky/Netflix

- Jeg er meget begejstret for den. Den er ret fantastisk.
 

3. ’Vinterbyøster’

Foto: DR
Foto: DR

- Det var fandeme klasse. Tiden har ændret sig, men den kan man stadig hive frem til børnene.

1 af 2 - Det var sjovt at lave en konsekvent nissefar, som måske ikke var så umiddelbar tilgængelig og charmerede, siger Peter Ganzler om sin rolle i ’Tinka og kongespillet’. Foto: Per Arnesen/TV2
2 af 2 - Jeg har jo tidligere oplevet heftige modtagelser, siger Peter Gantzler, der på den baggrund er ikke er faldet bagover ved folks reaktioner på hans rolle i julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix