Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Diamant-dronningen med mere tv: Så meget tjener hun på programmet

Katerina Pitzner bebuder en ny sæson af 'Diamantfamilien', der ifølge en fagmand giver hende gode penge på bankbogen

Ifølge Thomas Heurlin kan Katerina Pitzner godt kræve flere penge i betaling for at være med i endnu en sæson. Foto: Liv Høybye
Ifølge Thomas Heurlin kan Katerina Pitzner godt kræve flere penge i betaling for at være med i endnu en sæson. Foto: Liv Høybye

Fans af 'Diamantfamilien' kan godt begynde at glæde sig.

De får mere at se til familien Pitzner, deres diamanter, heste og pigefnidder.

I søndagens opdatering på Instagram skriver familiens overhoved, Katerina Pitzner, at hun har givet håndslag på, at TV2 Zulu godt må fortsætte med at dokumentere familiens liv, så der kan blive produceret en opfølger til den første sæson af 'Diamantfamilien'.

Se også: Diamantdronningen afslører: Jeg er smaskforelsket

'Jeg er ufattelig stolt af mine piger og deres mod til at være præcis, som de er, og jeg er stolt af vores program. Derfor glæder det mig meget at kunne meddele, at vi er startet på optagelserne af sæson 2, som starter til september', skriver hun.

Gode penge
I sin opdatering på det sociale medie forklarer Katerina Pitzner desuden, hvorfor hun har inviteret kameraer ind i sit liv.

'Det er sjovt for pigerne og jeg som familie at lave optagelser sammen, og vores sammenhold styrkes. Det giver også mig en enestående platform, hvor jeg kan udvide min branding og vise, hvem jeg også er', skriver hun blandt andet i teksten.

Se også: Hun har 60.000 følgere på Instagram: Mød diamantarvingen Elvira Pitzner

Ifølge Thomas Heurlin får Katerina Pitzner mellem 20-25.000 kroner pr. afsnit. Foto: Liv Høybye
Ifølge Thomas Heurlin får Katerina Pitzner mellem 20-25.000 kroner pr. afsnit. Foto: Liv Høybye

Udover reklame for sin diamantforretning modtager Katerina Pitzner også en anseelig sum penge for at lukke kameraerne ind i sit liv, vurderer Thomas Heurlin, direktør og ejer af produktionsselskabet Impact TV.

Katerina Pitzner har ikke ønsket at svare på, hvorvidt penge har spillet ind i hendes overvejelser om at medvirke i tv-programmet, men ifølge Thomas Heurlin er der næsten altid en større eller mindre forretning forbundet med det at være med et reality-program.

Se også: Forsvundet rigmandsdatter fundet

- Man laver en skillelinje mellem reality og dokumentar, og det er kutyme, at man får betaling ved underholdning som reality, mens det nærmest er forbudt at give medvirkende penge i dokumentarer, siger han.

- Det er svært at forestille sig, at hun får meget mindre end 25.000 kroner pr. program. Ja, nok omkring de der 20-25.000, tilføjer Thomas Heurlin.

En seersucces
Han pointerer, at folkene bag programmet er de samme, der opfandt pengemaskinen 'Familien fra Bryggen', hvilket ifølge ham også styrker antagelsen om, at Pitzner bliver pænt betalt.

Kendte Bag om kostskole-dramaet - Her er Pitzner-familiens vilde liv

- Man ved jo, at Linse Kessler nok er den - bortset fra Blachman - der tjener mest i dansk tv, siger Thomas Heurlin.

Han mener også, at Katerina Pitzner står i en bedre forhandlingssituation nu, hvor serien har vist sig at være ganske populær.

- Programmet er jo en overvældende succes særligt på TV2 Play, hvor det har flere seere end en satsning som 'Greyzone', som jo har kostet 20 gange så meget at producere.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen