Diamantdronningen afslører: Er blevet single

Katerina Pitzner har ikke længere en kæreste

Diamantdronningen er atter ledig på markedet. Foto: TV3
Diamantdronningen er atter ledig på markedet. Foto: TV3

Sidste år afslørede diamanthandleren Katerina Pitzner, at hun havde fundet kærligheden med en 45-årig dansk forretningsmand, som hun dog ikke ønskede at røbe den fulde identitet på.

Men kærligheden mellem dem holdt ikke, og hun kalder derfor nu sig selv single igen.

Det afslører hun i den nye sæson af 'Diamantfamilien', som har premiere torsdag aften på TV2 Zulu.

Se også: Tilbage hos eks'en

- Det føles ikke, som om der er sket særlig meget siden sidst. Jeg bor det samme sted, jeg spiser det samme, jeg har de samme børn, men jeg har ikke nogen kæreste, siger hun i programmet med et smil.

I den forbindelse fortæller hun også om, at hun har planlagt en overlevelsestur til New Mexico, hvor hun skal vandre på prærien, fordi hun trænger til at prøve noget nyt.

- Jeg trænger til at hive mig selv ud af det vante habitat. Jeg trænger til at tjekke ud af hamsterhjulet og bare gøre noget andet, end det jeg plejer at gøre. Jeg keder mig, siger hun.

Katerina Pitzner sammen med sine tre døtre: Ophelia Pitzner (til venstre), Thalia Pitzner og Elvira Pitzner (yderst til højre). Foto: Mogens Flindt
Katerina Pitzner sammen med sine tre døtre: Ophelia Pitzner (til venstre), Thalia Pitzner og Elvira Pitzner (yderst til højre). Foto: Mogens Flindt

Smaskforelsket
Tidligere har Katerina Pitzner fortalt til Ekstra Bladet, at hun var meget forelsket i sin nye kæreste, som hun havde mødt via sin forretning som diamanthandler.

Se også: Diamantdronningen afslører: Jeg er smaskforelsket

- Jeg er fuldstændig smaskforelsket. Vi mødte hinanden på mit kontor, fordi jeg skulle lave noget forretning med ham, fortalte hun dengang om forholdet.

Se også: Så meget tjener hun på programmet

- Første gang, vi mødte hinanden, var sidste sommer. Anden gang var her for nylig. Det er meget nyt. Vi blev kærester med det samme, fortalte hun videre.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Katerina Pitzner, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Du kan se 'Diamantfamilien' torsdag aften på TV2 Zulu eller på TV2 Play.

Sidste år fortalte en glad Katerina Pitzner, at hun var forelsket. FotO: Gudmund Thai/TV3
Sidste år fortalte en glad Katerina Pitzner, at hun var forelsket. FotO: Gudmund Thai/TV3

Skærm

Mest læste i flash!