Dina er død: Familien i dyb sorg

Den dansk/irakiske skuespiller Dina Al-Erhayem er død

Den dansk/irakiske skuespiller Dina Al-Erhayem er død. Foto: Kristian Linnemann
Den dansk/irakiske skuespiller Dina Al-Erhayem er død. Foto: Kristian Linnemann

Skuespilleren Dina Al-Erhayem, som blandt andet er kendt fra filmen 'Flugten', er død.

Det oplyser den dansk/irakiske skuespillers familie i et opslag på Facebook, hvor de samtidig erklærer deres dybe sorg over dødsfaldet. Samtidig deler Dina Al-Erhayems søster, Anja Al-Erhayem, den triste nyhed på Instagram.

'Med de tungeste hjerter har vi netop sagt farvel til vores højt elskede søster. Dina har de senere år i stigende grad kæmpet en særdeles vanskelig kamp mod psykisk sygdom. Vi - og mange andre - kæmpede for hende og håbede til det sidste, at hun ville vælge livet,' skriver Dinas søster, Anja Al-Erhayem på vegne af familien på sin Facebook-profil og fortsætter.

'Med den dybeste sorg fandt vi hende her til formiddag den 29. december i hendes lejlighed – hun havde desværre opgivet livet. Det er så ubærligt, at ord ikke kan beskrive vores sorg. Vi elsker dig så højt Dina Al-Erhayem – du vil altid være i vores hjerter.

På vegne af familierne:

Meriam, Jan & Anja.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Dina Al-Erhayems far, som bekræfter dødsfaldet.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Dina Al-Erhayem blev 44 år gammel. Hun har blandt andet medvirket som skuespiller i filmene, 'Mod resten af verden', 'Flugten', 'Istedgade' og 'Dommeren', mens hun også har været med i tv-serien 'Kongeriget'.

Mest læste i flash!