Dirch slidt op i jagten på grinet

Ulf Pilgaard mindes forbilledet i forord til genudgivelse af Dirch Passer-biografi på dagen for 90 års-fødselsdagen

Dirch jagtede konstant grinet, og det sled ham op, mener Ulf Pilgaard. (Polfoto)
Dirch jagtede konstant grinet, og det sled ham op, mener Ulf Pilgaard. (Polfoto)

I dag ville Danmarks store komiker, Dirch Passer, være blevet 90 år gammel, hvis ikke han var død med støvlerne på den 3. september 1980, netop som han skulle på scenen i Tivoli-revyen.

Hjertet svigtede for den bare 54-årige kæmpe, som var gået lige i hjertekulen på danskerne, og hans ligemand er stadig ikke fundet, her 36 år efter hans død.

Se også: Dirch Passers millionpalæ til salg: Se billederne her

En af dem, der er tættest på ligemand-prædikatet er 'det lange hyl', som Ulf Pilgaard ofte bliver kaldt, og han hylder i anledning af den kommende fødselsdag forbilledet i et forord til Ole Sønnichens Dirch Passer-biografi, som Gyldendal udsender på dagen for femte gang.

Dirch - en institution
'Dirch var en bygning, ikke bare et menneske, men en bygning, en institution. Og derfor var det selvfølgelig også svært at være ham, for hvordan administrerer man det? Det kæmpede han meget med, og det sled ham til sidst op', skriver Ulf Pilgaard, der kalder Dirch for 'troldmanden', ham selv for 'lærlingen'.

Dirch og Ulf på scenen sammen. (Polfoto)
Dirch og Ulf på scenen sammen. (Polfoto)
 

De lærte hinanden at kende i 1967 under opsætningen af 'Annie Get Your Gun' med Daimi som Annie.

Bloggeren Mascha Vang og komikeren Andreas Bo har dannet par i halvandet år. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte - 23. okt. 2015 - kl. 12:34 Andreas Bo spiller Dirch: Mascha synes, det er mega sejt

'Det var første gang, jeg stødte ind i vulkanen Dirch. Han havde hele min barndom været den største stjerne, større end alting, og det var han stadig i befolkningen, på tværs af køn og alder. Det var nærmest uvirkeligt pludselig at skulle stå ved siden af ham. Når jeg i dag prøver at forklare folk, hvor stort det var, og hvor stor han var, så rækker det næsten ikke. For der findes ingen som ham i dag'.

Brat afslutning
Med tiden udviklede det sig til venskab, og gennem årene stod de to flere gange sammen på scenen.

'Men vores makkerskab sluttede brat, da han faldt om en aften, før han skulle på  scenen i Tivoli-revyen og døde af et hjerteslag. Jeg spillede selv med i Tivoli det år og så Dirch blive kørt væk på en båre i sit klovne-kostume, som skulle bruges i åbningsnummeret. Forestillingen blev naturligvis aflyst, og nogle timer senere fik vi at vide, at Dirch var død'.

Se også: Jesper Langberg: Mit liv med sprut og hash

Pilgaard kalder Dirch 'en ener', men mener, han blev slidt af sine egne og publikums forventninger til, at han altid kunne levere et godt grin.

'Grinet blev hans sutteklud, og det sled ham op at jagte det hele tiden, tror jeg', skriver Ulf Pilgaard.

Ole Sønnichen: 'Dirch Passer'. 5. udgave. 336 sider. 149,95 kr. (Gyldendal)