Direktør for Hjerteforeningen: - Det ville ikke gøre det nemmere, at jeg var kvinde

Anne Kaltoft er til daglig direktør i Hjerteforeningen, men engang drømte hun om at blive dyrlæge. Argumenter om at tiderne for dyrlægerne var ved at ændre sig, og at hun var kvinde, fik den unge Anne til at ændre drømme for fremtiden

Uddannelsesvalg kan være en uoverskuelig størrelse, når man er barn. Det er sådan set frit valg på alle hylder, og man kan blive lige det, som man drømmer om.

Men nogle gange så skal der ganske lidt til, og så brister illusionen om drømmejobbet. Sådan var det også for Anne Kaltoft, der i dag er direktør i Hjerteforeningen.

Hun fortæller i denne uges udgave af radioprogrammet ’Dahl på Hack’, at hun faktisk ville have været dyrlæge, da hun var barn.

Foto: Claus Bonnerup Hack Psykolog: - Hunde kan ikke føle sorg

- I ottende eller niende klasse, der skulle jeg i erhvervspraktik hos dyrlægen. Det var en gammeldags dyrlæge, der kørte ud til gårdene, det var dengang, der var gårde med blandet brug. Det, synes jeg, var dybt fascinerende at være med til, for jeg hjalp en kalv til verden, kastrerede grise og skar haler, fortæller Anne Kaltoft.

Café Hack på Ekstra Bladet

Café Hack præsenteres i samarbejde med Ekstra Bladet som en del af Ekstra Bladet+.

Den interviewede i denne artikel er citeret for sine svar ud fra samtalen i selve programmet med vært Søren Dahl.

Artiklen er med udgangspunkt i samtalen skrevet af en journalist fra Ekstra Bladet.

Interviewet kan i sin helhed høres i Ekstra Bladet+.

Dyrlægen, som den unge dyreven kørte rundt med på Randers-egnen, fik meget hurtigt dræbt Anne Kaltofts ungpigedrømme om at redde Østjyllands dyrehold og blive dyrenes ven. Den gamle dyrlæges argumenter var, at tiderne var ved at ændre sig, og den unge Anne var af hunkøn.

- Jeg var meget optaget af at være dyrlæge, men så sagde Knud Lundbæk, som han hed, noget meget klogt til mig. Han synes, jeg skulle overveje det at blive dyrlæge en gang mere, for bevægelsen i Danmark gik i retningen af færre og færre blandede landbrug og besætninger og større og større stordrift.

- Han troede, at det ville blive svært for mig at ernære mig som dyrlæge, hvis jeg ville det 'med det hele'. Jeg kunne måske godt få en lille klinik, hvor jeg tilså papegøjer eller små hunde og katte. Ellers kunne jeg komme på et fjerkræslagteri, men han troede, det ville blive svært for mig at komme til at lave det, jeg ville, og det ville måske heller ikke gøre det nemmere, at jeg var kvinde, fortæller Anne Kaltoft om sandheden fra dyrlægen.

Den unge Anne valgte at lytte til Knud Lundbæk. Hun droppede at redde dyrene, og i stedet fokuserede hun på at redde mennesker. Hun blev senere uddannet hjertelæge og var i mange år overlæge på hjerteafdelingen i Skejby på Aarhus Universitetshospital.

Se videoen ovenfor, hvor Anne Kaltoft fortæller om, hvor de mange penge, som Hjerteforeningen årligt modtager, kommer fra

Se hele interviewet med Anne Kaltoft i 'Dahl på Hack' ved at klikke på linket nedenfor.

Foto: Claus Bonnerup Hack Psykolog: - Hunde kan ikke føle sorg  

FÅ ADGANG TIL ALLE DAHL PÅ HACK-UDSENDELSER HER

Skærm

Mest læste i flash!