Dolce & Gabbana håner Silas-familie

Modedesignerne, der selv er homoseksuelle, mener ikke, at bøsser burde blive gift og få børn

Silas forsvarer sin og Johannes' beslutning om at få barn. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).
Silas forsvarer sin og Johannes' beslutning om at få barn. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).

- Den eneste familie er den traditionelle. Ingen kemiske afkom og ingen lejede livmoder. Livet har et naturligt flow og der er ting, der ikke skal ændres.

Sådan lød det for nylig, da Domenico Dolce og Stefano Gabbana - grundlæggerne af Dolce & Gabbana, forleden lod sig interviewe.

Her skabte de et ramaskrig blandt homoseksuelle med deres kontroversielle udtalelser.

De to designere, der selv er homoseksuelle og tidligere har dannet par, holdt sig dog ikke kun til at mene, at homoseksuelle ikke burde få børn.

De mener heller ikke, at homoseksuelle burde blive gift.

Se også: Silas og Johannes sammen i musicalen Hairspray

Dermed rammer de flere danskere, der har dannet regnbuefamilier med ægteskab og børn.

En af dem, der står for skud, er Silas Holst, der er gift med Johannes Nymark, ligesom de har barn sammen med Louise Mahnkopf.

- Det er trist, at folk fra egne rækker er med til stadig at puste ild i gløderne om, at der er noget unaturligt ved at være homo i 2015. Men lad dem. Jo mere taletid de får, jo mere fokus får det, siger Silas til Ekstra Bladet.

Silas og Johannes har nu sat alrmer op i huset efter indbruddet. (Arkivfoto: Mogens Flindt). Kendte Silas og Johannes havde indbrud, mens de sov

Han mener, vi burde kigge på mennesket fremfor seksualitet, hudfarve og religion.

Han vil ikke fremover støtte tøjmærket.

- Jeg har aldrig selv ejet noget D&G, da jeg nægter at give 500 kroner for underbukser, men vil da heller aldrig købe dem, selvom de er på tilbud i fremtiden.

På Dolce & Gabbanas hjemmeside på Facebook får de to designere kradse ord med på vejen af folk, der skriver, at de er færdige med at gå med deres tøj efter deres kontroversielle udmelding.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere