Dom fældet over kendis-hacker

Efter knap to timer i retten har den københavske dj, der ifølge politiet har hacket 117 computere, fået sin dom

Her fortæller journalist, Marie Holm, hvad der skete i retten. Klik på 'Næste' for at se et interview med anklageren (Foto: Veronica S. Holsting)

Dommeren i Københavns Byret har netop afsagt dom over den københavnske dj, der i løbet af det seneste års tid har hacket adskillige personers computere - og herunder flere kendisnavne som Mascha Vang, Saseline Sørensen og Nicoline Toft.

Ifølge politiet er der tale om hacking af 117 computere, og det koster nu den københavnske dj en dom på fire måneders fængsel. Han skal dog kun afsone den ene, da tre af månederne er gjort betinget.

Samtidig skal han betale sagens omkostninger.

Se også: Hacket model: Jeg er blevet mere paranoid

Danske kendte - 23. jan. 2015 - kl. 14:03 Dørene lukket i kendis-hacker-sag

Den københavnske dj havde installeret en trojansk hest på sine ofres computere ved at maskere den bag links til det, der skulle ligne for eksempel musikfiler eller festinvitationer. Når ofrene havde klikket på linket, havde han adgang til deres computer, uden at ofrene vidste det.

Det store hacker-setup blev afsløret, da en gruppe piger chattede sammen via internettet. Dj'ens kæreste gjorde pigerne opmærksomme på, at han formentligt kunne læse med i deres korrespondance. Efterfølgende troppede pigernes kærester op ved den sigtede dj og tog flere af hans computere med sig, hvorpå de fandt en masse hacket materiale. De kontaktede derfor politiet, som indledte en efterforskning af sagen.

I retten erkendte han, at han stod bag det storstilede hacker-angreb og erklærede sig skyldig i alle forhold undtagen fem. Der var nemlig fem navne på listen over personer, som politiet mente, at han havde hacket, som han ikke kunne genkende.

Se også: Mascha i hackersag: Skuffet over politiet

Danske kendte - 23. jan. 2015 - kl. 13:51 Politiet: Kendis-dj hackede 117 computere

Den sigtede dj forklarede desuden i retten, at hans ofre var helt tilfældigt udvalgt ud fra, hvem han havde i sit netværk på blandt andet Facebook.

Han indrømmede at have kopieret materiale fra de hackede computere og forklarede samtidig, at han var drevet af en tåbelig drenget nysgerrighed, som han formulerede det.

Anklageren spurgte på et tidspunkt under afhøringen af den sigtede, om det var korrekt, at han har kopieret mange billeder af piger med kun lidt tøj på, men det ville den anklagede dj ikke vedkende sig. Han mente kun, at der var tale om enkelte piger uden tøj på.

I en enkelt mappe har politiet fundet mere end 500 billeder af en enkelt pige, men dj'en kunne ikke huske, om han har set hverken mappen eller billederne, da han ikke har noget overblik over det kopierede materiale.

Se også: Nu falder hammeren: Hacker-dj skal i retten

Mest læste i flash!
Hent flere