Don Ø: Jeg har jo været igennem lidt kræftlort og lidt andet halløj

Flemming Østergaard er kommet ovenpå igen efter fængsel og kræftsygdom

Flemming Østergaard, der for nylig er blevet behandlet for kræft i næsen, mødte fredag op til sin gode ven Jes Dorph-Petersens 60-års fødselsdagsreception. Foto: Mogens Flindt
Flemming Østergaard, der for nylig er blevet behandlet for kræft i næsen, mødte fredag op til sin gode ven Jes Dorph-Petersens 60-års fødselsdagsreception. Foto: Mogens Flindt

Fredag eftermiddag var den kendte tv-vært Jes Dorph-Petersen vært ved en stort anlagt reception på sin arbejdsplads, Nordisk Film, der producerer 'Go' Aften Danmark' for TV2, hvor Jes til daglig slår sine folder.

Gæstelisten talte stort set alle landets tv-personligheder med efternavne som Meyerheim, Gaardbo, Langkilde, Walsøe, Bellaiche, Crone, Tantholdt og Skammelsen.

Der var dog også blevet plads til en række navne fra fodboldverdenen.

Blandt andre den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard med det mafioso-klingende øgenavn Don Ø, der indtil for nylig afsonede en dom for kursmanipulation.

Han og Jes Dorph har et tæt forhold og har set fodbold sammen de seneste 25 år, oplyste Østergaard, der for nylig blev behandlet for kræft i næsen.

Jes Dorph-Petersen og Don Ø har interessen for fodbold til fælles. Foto: Mogens Flindt
Jes Dorph-Petersen og Don Ø har interessen for fodbold til fælles. Foto: Mogens Flindt
 

Trods kræftsygdom og fængselsstraf var humøret dog i top hos den tidligere fodboldboss, der skyllede halsen med colaer og snakkede med sine gamle sportskollegaer.

- Det går OK nu. Jeg har jo været igennem lidt kræftlort og lidt andet halløj, sagde Flemming Østergaard, der dog ikke ønsker at klynke eller se sig selv som et offer.

- Det skal man sgu ikke pibe over. Der er jo dem, der har det værre. Så det skal nok gå, sagde den 75-årige tidligere formand for bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment.

Er du kommet helt over på den anden side af sygdommen nu?

- Ja, ja. Jeg har været igennem det hele.

Jes og Flemming har været nære venner i mere end 25 år. Foto: Mogens Flindt
Jes og Flemming har været nære venner i mere end 25 år. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere