Dots veninde: - Hun var så ked af det

Tina Grunwald er tæt veninde til Dot Wessman, men havde ikke hørt om bruddet med Messerschmidt, før Ekstra Bladet gav hende nyheden

Dot Wessman og Tina Grunwald arbejder sammen på Bakkens Hvile (Foto: All Over)
Dot Wessman og Tina Grunwald arbejder sammen på Bakkens Hvile (Foto: All Over)

Det tidligere kærestepar Dot Wessman og Morten Messerschmidt meddelte tirsdag, at de er gået fra hinanden efter otte års forhold.

Dot Wessman har ikke ønsket at give uddybende kommentarer til bruddet, som tydeligvis har taget hårdt på hende. Ikke engang Dots tætte veninde, Tina Grunwald, havde fået beskeden:

- Jeg anede det ikke. Jeg havde ikke en gang mistanke om det. For søren, hvor er jeg ked af det på hendes vegne, siger Tina Grunwald, som arbejder sammen med Dot på Bakkens Hvile.

Se også: Messerschmidt: Det var otte gode år

Græd i lørdags
Selvom Tina Grunwald ikke var klar over, at parret er gået hver til sit, har hun kunne fornemme, at der var noget helt galt med Dot.

- Hun græd hele tiden i lørdags, og jeg vidste ikke hvorfor, så jeg troede, det var på grund af hendes datter, og Morten stod hele tiden ved siden af for at tage sig af hende.  Hun var simpelthen så ked af det, og jeg tænkte: hvad er hun ked af? Hun har ikke fortalt mig det, og jeg er så tæt på hende, siger hun.

Dots 21-årige datter, Johanne, kom i februar slemt til skade, da hun kørte af vejen ved et glatføre-uheld, og hendes tilstand er stadig ustabil. Tina Grunwald gik derfor ud fra, at det var årsagen til, at Dot var ked af det.

Se også: Dot Wessman: - Der har været udfordringer

Klar til at hjælpe
Tina Grunwald er klar over, at Dot Wessman lige nu er i en meget svær tid, og derfor gør det ekstra ondt at høre om bruddet.

- Det er ikke sjovt at være hende lige nu, med en datter der ligger der og ikke kan noget. For søren da, det er hårdt for hende. Jeg skal have ringet til hende med det samme. Vi er flere, der står klar til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe hende, siger Tina Grunwald.

Se også: Dot og Messerschmidt går fra hinanden

Mest læste i flash!
Hent flere