DR-boss efter fødsel: Vi aktiverer plan B

Sofie Linde er netop blevet mor til en lille pige, og det får betydning, når 'X-Factor' går live på fredag

Sofie Linde kommer ikke til at være vært fredag, når 'X-Factor' sender live. Foto: Ritzau Foto
Sofie Linde kommer ikke til at være vært fredag, når 'X-Factor' sender live. Foto: Ritzau Foto

Lørdag afslørede Sofie Linde på sin Instagram-profil, at hun og manden Joakim Ingversen er blevet forældre til en lille pige, der skal hedde Trine.

Og så kom Trine

Et opslag delt af S O F I E L I N D E (@sofielinde1) den

Hendes fødsel får dog betydning for 'X-Factors' liveshows, som løber over skærmen fra på fredag.

Det fortæller underholdningschef Jan Lagermand Lundme til Ekstra Bladet.

- Det kommer til at betyde, at Sofie Linde ikke bliver vært på fredag, når vi går live. Det kommer til at være en anden, der bliver vært, og vi iværksætter plan b.

Ny vært indkaldt
Hvem der bliver vært i stedet for Sofie Linde, vil underholdningschefen dog ikke afsløre endnu.

- Vi melder ud i en pressemeddelelse snarest, hvad der kommer til at ske, og hvem der bliver hendes vikar. Det bliver senest på mandag, siger Jan Lagermand Lundme.

Ifølge underholdningschefen er der dog stadig en god chance for, at danskerne kommer til at se Sofie Linde på skærmen under liveshowene.

- Det er slet ikke utænkeligt, at hun kommer til at være vært igen i denne sæson. Men det er helt op til hende. Hun skal ikke føle noget pres, og der bliver ingen sure miner herfra, hvis hun ikke kan magte det. Det har vi sagt til hende helt fra start, siger han.

Se også: 'X-Factor'-værtinde er blevet mor

Underholdningschefen fortæller desuden, at han kun lige blevet orienteret om Sofie Lindes fødsel.

- Det er så dejligt at høre, at de er blevet forældre, og hvor er hun dog kær. Jeg har lige fået det at vide, og jeg har sendt en sms til både Sofie og Joakim og ønsket dem tillykke, siger han.

Jan Lagermand Lundme fortæller til Ekstra Bladet, at Sofie Linde ikke bliver vært på fredag. Foto: Mogens Flindt
Jan Lagermand Lundme fortæller til Ekstra Bladet, at Sofie Linde ikke bliver vært på fredag. Foto: Mogens Flindt
 

Fødsel gik godt
Til Ekstra Bladet fortæller Sofie Lindes manager, Line Breinholt, at fødslen er gået godt.

- Både mor, barn og far har det godt. Men flere kommentarer har vi ikke til det lige nu. Sofie vil selv melde noget ud, når hun er klar til det. Lige nu er det hele meget nyt, siger hun til Ekstra Bladet.

Sofie Linde har tidligere forklaret, at der en særlig grund til, at det nye familiemedlem får navnet Trine.

- Altså jeg har jo haft navnet parat altid. Jeg har aldrig mødt nogen tarvelige, der hed Trine, har Sofie Linde tidligere forklaret i 'Mads & Monopolet'.

Se også: Hva' nu med 'X Factor'? DR kører Plan b i stilling

Gift for nylig
Sofie Linde og Joakim Ingversen blev gift på Københavns Rådhus 15. december. Efterfølgende afslørede Sofie Linde, at de to var blevet gift af praktiske grunde.

- Vi er blevet smedet af praktiske årsager, forklarede Linde i radioprogrammet 'Mads & Monopolet'.

- Planen er jo stadig at holde et stort bryllup, men når man sætter et barn i verden, så er man nødt til at 'speede' nogle af de der praktiske processer op for ligesom at sikre, at in case jeg dør, at Joachim så har ret til at passe det barn. 7-9-13, konstaterede hun.

1 af 2 Sofie Linde kommer ikke til at være vært fredag, når 'X-Factor' sender live. Polfoto: Philip Davali
2 af 2 Sofie Linde kommer ikke til at være vært fredag, når 'X-Factor' sender live. Foto: Ritzau Foto