DR-kendis afslører: Har scoret musiker

Jasmin Gabay har kastet sin kærlighed på en fyr fra musikbranchen

Jasmin Gabay er forelsket. Foto: DR
Jasmin Gabay er forelsket. Foto: DR

Jasmin Gabay stjal mange seeres hjerte, da hun deltog i den nyeste sæson af det populære DR-program 'Den store bagedyst'.

Indtil nu har 'Bagedyst'-deltageren haft fuldt fokus på sit job og bagning, og dating har der derfor ikke været meget plads til.

Men det er der blevet lavet om på nu. Jasmin Gabay har nemlig fået en kæreste.

Det skriver hun på sin blog.

Her afslører hun også, at hun længe har været bange for at begynde at date igen, efter hun gik fra sin ekskæreste, som hun har sin søn, Jonathan, med.

Se også: Klar til mere Grand Prix

'Det har været og er til stadighed meget kompliceret med Jonathans far, så jeg har også været hunderæd for overhovedet at begynde at date. Ja, jeg kom vist aldrig rigtig i gang. Og efter Bagedysten virkede det ikke voldsomt tiltrækkende at hoppe på Tinder. Der er simpelthen grænser for, mange kommentarer om sprøjteteknik man kan læse', skriver hun i indlægget.

Jasmin Gabay deltog i 'Den store bagedyst' sammen med blandt andre Jon Edlund og (til venstre) og Emil Obel (til højre), som hun i dag er gode venner med. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Jasmin Gabay deltog i 'Den store bagedyst' sammen med blandt andre Jon Edlund og (til venstre) og Emil Obel (til højre), som hun i dag er gode venner med. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 

Her fortæller hun også, at hun derfor primært har fokuseret på sit arbejde den seneste tid og ikke har skænket mænd de store tanker. Men pludselig mødte hun alligevel en mand, der slog benene væk under hende.

'Jeg har begravet mig i arbejde og i at dyrke mig selv og få det til at fungere med mig og Jonathan, som jeg jo har næsten hele tiden. Jeg har simpelthen ikke haft lyst til at kaste mig ud i noget. Men pludselig var der en. En som gør at jeg går rundt og smiler fjoget. En som giver mig lyst til at være modig nok til ikke at løbe væk og gemme mig', skriver hun i indlægget.

Se også: Kendt dansk bagestjerne skal være med i Melodi Grand Prix

Meget mere tør hun dog ikke at sige om den nye flamme på nuværende tidspunkt.

'Mere tør jeg selvfølgelig overhovedet ikke at skrive. For tænk hvis jeg tager fejl. Tænk hvis han opdager at jeg roder, spiser stærk ost og aldrig har ens strømper på. Så kan det være han løber væk og så står man der med alle sine talenter og følelserne udbasuneret på bloggen. Nej du, det tør jeg sgu ikke', skriver hun hemmelighedsfuldt.

Gennem musik
Til Ekstra Bladet åbner hun dog lidt mere op og sætter et par ord på sin nye kærlighed.

- Det hele er meget nyt, så man er selvfølgelig altid lidt påpasselig med, hvad man siger. Men det er meget dejligt, og jeg er rigtig, rigtig glad, siger 'Bagedyst'-deltageren.

Ifølge Jasim Gabay, der selv synger til daglig, mødtes de to gennem musikkens verden.

- Vi mødtes over noget musik. Han spiller også, og jeg er meget glad for ham, siger hun hemmelighedsfuldt.

Ekstra Bladet har tidligere kunnet afsløre, at Jasmin Gabay i år stiller op, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen i Herning i slutningen af februar.

Se også: Kold luft mellem bagedyst-damer: Derfor gik det galt

- Jeg har stadig ingen kommentarer til det, siger Jasmin Gabay, der tidligere har sunget kor i 'X Factor', og som i december sang kor for selveste Mariah Carey.

Hun ønsker derfor heller ikke at sige noget om, hvorvidt de to har mødt hinanden i forbindelse med forberedelserne til Dansk Melodi Grand Prix.

- Det kan jeg ikke sige noget om, lyder det fra Jasmin Gabay med et grin.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere