DR-kendis skilt

Pernille Morthensen kendt fra 'Den store bagedyst' er blevet skilt

Pernille Morthensen medvirkede i 'Den store bagedyst' på DR i 2015. Foto: DR
Pernille Morthensen medvirkede i 'Den store bagedyst' på DR i 2015. Foto: DR

Siden 2012 har Pernille Morthensen, som var med i 'Den store bagedyst' i 2015, været gift med sin ægtemand, Anders, som hun har tre børn sammen med.

Men kærligheden varede desværre ikke evigt, og de to har nu valgt at gå fra hinanden.

Det bekræfter 'Bagedyst'-darlingen over for Ekstra Bladet.

Se også: Stor sorg: - Det gør så ondt

Detaljerne omkring bruddet ønsker hun dog at holde privat, og hun oplyser derfor, at hun på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til bruddet.

Pernille Morthensen nåede hele vejen til finalen i det populære bageprogram og var tæt på at løbe med sejren, som i sidste ende gik til Liv Martine.

Pernille Morthensen har tidligere fortalt åbent om, at hendes deltagelse i 'Den store bagedyst' sled på forholdet. Foto: DR
Pernille Morthensen har tidligere fortalt åbent om, at hendes deltagelse i 'Den store bagedyst' sled på forholdet. Foto: DR
 

Pernille Morthensen har tidligere fortalt åbent om, at deltagelsen i det populære bageprogram på DR kunne mærkes på forholdet til Anders.

– Vi er jo moderne mennesker, og det er vigtigt for os begge at få plads til de ting, vi brænder for. Men bagedysten har tæret på vores forhold, og vi arbejder stadig på at blive mere nærværende over for hinanden i hverdagen, blandt andet ved at gøre flere ting sammen, har Pernille Morthensen tidligere fortalt i et interview med Femina.

– Vi var enige om, at det var vigtigt for Pernille at være med i bagedysten. Men jeg må indrømme, at jeg savnede lidt anerkendelse undervejs: Lidt chokolade, massage – bare nogle små ting, der viser: Jeg tænker på dig. Når man er den, der tager slæbet, vil man bare SÅ gerne have et klap på skulderen – og det tror jeg faktisk, jeg sagde til dig en dag, lød det fra Morthensens ægtemand i samme interview.

Pernille Morthensen måtte se sig slået af Liv Martine i 'Den store bagedyst' i 2015. Foto: DR
Pernille Morthensen måtte se sig slået af Liv Martine i 'Den store bagedyst' i 2015. Foto: DR

Se også: Fans i svime over billede: Deler stor nyhed