DR-legende fra graven: Jeg blev udstillet som tåbe

Afdøde Jens Naunstoftes erindringer viser, hvor vred han var over at blive beklikket i 'Jagten på de røde lejesvende'

– Jeg var ikke bare pinligt berørt, jeg blev rasende og følte mig udstillet som tåbe, skriver Jens Nauntofte i sin erindringsbog. Foto: Ole Steen
– Jeg var ikke bare pinligt berørt, jeg blev rasende og følte mig udstillet som tåbe, skriver Jens Nauntofte i sin erindringsbog. Foto: Ole Steen

Om et par dage udkommer en erindringsbog med forord af forfatteren, den gamle DR-journalist Leif Davidsen.

Bogen 'Minefelter' er skrevet af DR-legenden Jens Nauntofte, der døde 27. marts, og som igennem et langt liv i DR’s tjeneste har dækket krige og udenrigsstof.

Nauntofte nåede lige at blive færdig med sit manuskript, inden han blev akut syg og døde, og bogen viser den gamle journalists evne til at fortælle gode historier.

Vietnam-krigen var et af de store anstødssten i det interview i ’jagtens på de røde lejesvende’, DR2 lavede med Jens Nauntofte. Foto: Jyllands Posten
Vietnam-krigen var et af de store anstødssten i det interview i ’jagtens på de røde lejesvende’, DR2 lavede med Jens Nauntofte. Foto: Jyllands Posten

Jens Nauntofte er død - 78 år gammel. Foto: Finn Frandsen Film, tv & radio - 28. mar. 2017 - kl. 11:59 DR-legende er død

Chok

Et afsnit adskiller sig dog markant fra de øvrige. Det er et afsnit, der smager bittert – afsnittet om 'Jagten på de røde lejesvende' -programserien som DR2 udsendte i 2010:

- Pludselig sad jeg i et interview på min egen arbejdsplads med beskyldninger om, at jeg havde misbrugt min tid som freelancer og senere som redaktør på at arbejde for fjendtlige kræfter. 

Jeg var ikke bare pinligt berørt, jeg blev rasende og følte mig udstillet som tåbe. Jeg, der havde betragtet mig selv som en troværdig journalist, blev i udsendelsen beklikket af DR-kolleger på mit eget fag og udstillet som en rød lejesvend. Det kom helt bag på mig.

Det første chok meldte sig under selve optagelsen, Jeg var mødt op til interviewet med DR2-værten Jacob Rosenkrands i den naive tro, at min rolle var den sædvanlige: At analysere, forklare og kommentere på forskellige politiske fløje igennem tiderne, skriver han i bogen.

Nauntofte tilføjer at selv ikke, da han sad i studiet i minutterne før optagelserne og drøftede, om der var røde lejesvende i DR med Rosenkrands, havde han på fornemmelsen, at han selv var en af de jagede.

Se også: Derfor døde dansk tv-legende så pludseligt

Medløbere

Den nu afdøde journalist beskriver, hvor såret han blev, og hvordan hans selvretfærdighed blussede op.

I afsnittet optræder flere andre navngivne, tidligere DR-profiler, der ifølge Nauntofte også 'fik klø' i programmerne, og i Nauntoftes optik fik alle stillet skarpt på 'deres propaganda' og gjort til ’medløbere for kommunismen, som de havde spredt ud til licensbetalerne’.

De medvirkende klagede, og Nauntofte skriver i sin bog:

- I toppen af DR’s ledelse blev man mere og mere beklemt over al den kritik af DR2-redaktionen, programmerne udløste. Det endte med, at DR offentligt beklagede, at DR2 ikke havde oplyst deltagerne bedre om hensigten med de interview, man havde lavet med dem. DR undskyldte endvidere, at redaktionen ikke havde oplyst os om, at de normale neutralitetshensyn, vi som offentlige personer ellers er givet, var tilsidesat’.

Jens Nauntofte var en meget engageret journalist. Foto: Ole Steen Kendte Vildskab, galskab og viden: Sådan vil venner og familie huske Nauntofte

Lytternes og seernes redaktør

Lytternes og seernes redaktør på DR i de dage, hed Jacob Mollerup. Han mener ikke, at Nauntoftes gengivelse af DR’s konklusioner er helt præcise, og sender derfor en del af det svar, han offentliggjorde i 2011:

- Min pointe er meget simpel: I (DR2) kunne dælme godt have talt med størst mulig klarhed lige fra starten. Det havde været mere reelt og en bedre oplysning til seerne, hvis præmisserne havde været helt klare, da udsendelserne blev lanceret første gang. Så havde det sikkert også givet en bedre debat!

Men uanset om man hører til dem, der har jublet eller raset over ’Jagten på de røde lejesvende’ bør en ting slås fast: Det er vigtigt, at DR kan lave den slags skarptvinklede udsendelser – og der er bestemt intet til hinder for, at man i en sådan udsendelsesrække først og fremmest ser på, hvad kritikerne af DR's venstreorientering har fremhævet som de værste eksempler gennem årene. En sådan udsendelse behøver heller ikke være en dækkende beskrivelse af, hvad der samlet har præget DR's dækning. Og den behøver ikke være neutral – den kan godt give ’serveretten’ til kritikerne.

Monopolets TVA-helte, som der efterhånden bliver færre og færre tilbage af. Foto: Morten Langkilde Kendte Efter Nauntoftes død: Her er de tilbageværende TVA-legender

Men der er to krav, en sådan udsendelse skal kunne leve op til. Dels skal den have en klar kontrakt med seerne – man skal vide, hvad der er præmisserne for det, man nu skal se. Og derudover skal udsendelsen leve op til de grundlæggende krav om fairness – herunder give de angrebne en fair mulighed for at svare på kritikken.’

DR2-journalisten Jacob Rosenkrands ønsker ikke igen at gå ind i debatten om 'De røde lejesvende'.

– Jeg har den største respekt for Jens Nauntofte. Jeg har ikke læst hans bog, og selv om jeg havde, ville jeg ikke føle de rigtigt igen at gå ind i en diskussion, som jeg i øvrigt allerede har haft med Nauntofte, her efter hans død.

Bogen udkommer 23. maj på Politikens Forlag.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere