DR om racistiske jokes: Vi er gået over grænsen

Juristen og debattøren Mary Consolata Namagambe er voldsomt fortørnet over, at DR sender racistiske vittigheder i radioen. DR erkender, at man er gået for langt

Danmarks Radio har sat jagten ind på at finde Danmarks sjoveste joke. Det sker hver formiddag på P3 i programmet ’LOL DK’, der har Christian Bonde og Mikkel Rosendal som værter. Lytterne kan ringe eller skrive ind og fortælle deres bedste bud på en god vittighed.

Torsdag morgen lagde de fra land med en joke om incest, som værterne gav karakteren seks ’for at være køligt leveret’.

Næste lytter, der kom igennem, blev dog stoppet, inden han nåede så langt. Han startede ellers kækt med ’hvor mange babyer skal der til….’

- Stop! Du bliver nødt til at vente til klokken 11 med den slags, smågrinede værterne, der hver dag på det tidspunkt har indført frit lejde til de absolut mest grove vittigheder.

Det betyder, at der fra klokken 11 og 15-20 minutter frem, slet ingen grænser er for, hvem og hvad man kan lave sjov med.

Se også: DR svines for køns-brøler: 'Kan kvinder få licensrabat'?

Onsdag gik det dog alt for vidt, mener juristen og debattøren Mary Consolata Namagambe, der blev stødt og såret over følgende vittighed fra en lytter.

'Hvad er ligheden mellem en neger og en motorsav? De arbejder begge to bedst med en kæde på.'

- Jeg blev virkelig vred, da jeg hørte programmet. Jeg er stor fortaler for ytringsfrihed, men at DR på den måde kan være med til at sprede racisme… Der går min grænse altså som licensbetalende dansker. Jeg vil ikke betale for at blive nedgjort, siger Mary Consolata Namagambe og fortsætter.

- Jeg betaler faktisk for programmet – jeg betaler for deres løn. Hvorfor overvejer de ikke, hvordan jeg og andre minoriteter har det med at høre sådan noget. Igennem min barndom har jeg hørt mange neger-jokes, der har gjort mig ked af det. Det er mig og min hud, det handler om. Så at det fortsætter nu på Danmarks Radio er jo helt absurd. Tænk, at de lægger radio den slags racistiske jokes, raser hun.

Læs DR's svar i bunden af artiklen.

Samfund - 7. jun. 2016 - kl. 20:39 Se de forbudte værker: Pippi og Smølferne blev også censureret

Mary Consolata Namagambe mener, at de jokes, der bliver fortalt i ’LOL DK’ udelukkende rammer minoriteter, og det hører ingen steder hjemme på en licensfinansieret kanal, der burde henvende sig til alle.

- De glemmer, at når de sender sådan noget ud i verden, som man jo gør, når man laver radio, så breder det sig, og legitimerer det når det kommer fra en kilde som DR. Og det er jo ikke sådan, at de siger, at man ikke skal fortælle vittighederne videre, fordi de er for grove, siger hun.

- I årevis har molboer og aarhusianere været genstand for den ene vittighed efter de anden. Hvad er forskellen på, om det handler om hudfarve og ikke hvor man stammer fra og bor?

- Aarhusianere har ikke samme barske forhistorie, som jeg har. Hvordan kan man lave sjov med slaveri, der har kostet millioner af mennesker livet. Det kan slet ikke sammenlignes, synes jeg. En aarhusianer kan flytte fra byen. Jeg kan aldrig få en anden farve, siger hun.

Det er dog ikke alle, der som Mary Consolata Namagambe kan blive forarget over den slags jokes.

Tænk før du taler
Skuespiller Hella Joof mener, at folk må sige, hvad de vil, så længe de ved, at det kan have konsekvenser – for dem selv eller andre.

- Men måske skulle man lige overveje, om det man lukker ud bidrager til, at verden bliver et bedre sted at leve eller ej. Bare fordi man har krænkeretten, behøver man ikke at bruge den, siger hun.

Hella Joof mener, at humor og satire kan bruges til at afdække mange tabuer - også i radioen. Men det skal gøres ordentligt og varedeklareres, så alle ved, hvad det handler om.

- Tag nu Kirsten Birgit fra Radio 24/7. Hun siger de mest forfærdelige ting. Hun må og gør alt, og jeg jubler over det. For jeg ved, at motivet er, at det skal bringe os videre. Det er satire på højt niveau og med stor begavelse. Det gør tit tingene mere spiselige, siger Hella Joof.

Konfrontation

- Jan Laursen, konstitueret P3-chef. Den kritik, der har været af de racistiske ting – hvordan forholder DR sig til det?

- Jeg kan godt forstå en del af kritikken. Tanken var, at ved at skabe et frirum og et rum, der var klart deklareret, så kunne man tale om det. Også de rigtig grove vittigheder. Men vi må nok også bare sande, at også i en sådan sammenhæng kan de krænke, og den sammenhæng, de kom ind i var bare ikke stærk nok.

- Hvad er målet med programmet?

- Overordnet set går programmet efter at finde Danmarks bedste vittighed. Som en del af det ville vi prøve også at se på, hvornår satire og vittigheder går over grænsen. Det var målet med indslaget om Frit lejde at søge at skabe rum, hvor vi kunne prøve det af.

- Og programmet har jo skabt en debat om, hvor grænsen går, og jeg synes det er meget tydeligt, hvor forskellige holdninger der er til det. Det var en del af formålet, men det ændrer ikke ved, at indslaget ikke ramte det rent nok.

- Er der et filter inden, det kommer ud i æteren?

- Nej, opkaldene var direkte og ikke screenede på forhånd. Det er en del af P3, at det også skal kunne fungere uden filter, og det skal man selvfølgelig også tage højde for.

- Hvor går grænsen?

- Det er en del af DRs etik, at vi ikke må være unødigt krænkende. Det er en hårfin grænse, hvad man kan for at skabe en sådan debat. Det kan vi jo også se af debatten efterfølgende – der er mange synspunkter i det.

- Hvor grænsen præcist går, afhænger af sammenhængen, altså hvorfor man bringer det og hvordan rammen er. De her vittigheder var både grove og krænkende, og her synes jeg, vi ramte ned på den forkerte side af grænsen.

- Får det konsekvenser, det der er sket?

- Nu samler vi op på det her i de kommende dage. Det er ikke et segment, der fortsætter, og i morgen tager vi så debatten om hvor grænsen går ind i selve programmet.

- Men jeg vil også sige, at P3 er live og uden filter, og der skal også være plads til at prøve nogle ting af. Nu tager vi debatten og samler det op, og det synes, jeg er fint.