DR-vært deler stor nyhed: - En god overraskelse

P1-radioværten Tinne Hjersing Knudsen sagde ja, da kæresten søndag gik på knæ

Tinne Hjersing Knudsen skal fra 1. oktober være DR's korrespondent i Storbritannien. Foto: Lars Møller Hansen/DR
Tinne Hjersing Knudsen skal fra 1. oktober være DR's korrespondent i Storbritannien. Foto: Lars Møller Hansen/DR

Tinne Hjersing Knudsen er en lykkelig kvinde i disse dage, og det er der en god grund til.

I år har sommerferien nemlig været lidt ekstra speciel for 'P1 Morgen'-radioværten. Det sørgede hendes kæreste, den 30-årige englænder Henry, for, da han søndag gik på knæ.

'Det er ikke kun i mit arbejdsliv, jeg skal svejses sammen med Storbritannien. Min kommende engelske mand friede i den smukkeste, mest isolerede norske fjord i går, og jeg sagde aye,' skriver hun på Twitter.

Over for Ekstra Bladet bekræfter den 29-årige 'P1 Morgen'-vært de glædelige nyheder. Hun fortæller, at frieriet fandt sted under parrets sommerferie til den norske øgruppe Lofoten.

- Det er det smukkeste sted, vi kender, så vi er helt pjattede med området. Vi har lejet os ind i et hus ved en meget isoleret, lille fjord, hvor man kun kan komme til med båd. Der ville vi bade i går aftes i det, der ikke længere helt er midnatssol, men næsten, siger hun og fortsætter:

- Vi havde været ude at vandre hele dagen, så vi havde fedtet hår og lugtede lidt, så det hele var lidt grimt. Lige pludselig gik han på knæ midt i det hele, og så sagde jeg ja, fortæller hun med et grin.

Og svaret var der ingen tvivl om.

- Han siger, at jeg sagde ja meget hurtigt. Jeg ved ikke, hvad det siger om mig. Ej, det var virkelig et stort spørgsmål at få stillet, men det gav bare så god mening, så jeg sagde ja, griner Tinne Hjersing Knudsen, der efterfølgende fejrede det med en badetur og et par øl, de havde med i tasken.

Se også: Lykkelig DR-vært deler stor nyhed

Tinne og Henry har været kærester i næsten fire år. Foto: Privat
Tinne og Henry har været kærester i næsten fire år. Foto: Privat
 

Stor overraskelse
Selvom Tinne Hjersing Knudsen ikke var i tvivl om svaret, så var årsagen til det ikke, at hun allerede havde regnet ud, at kæresten gennem snart fire år ville fri til hende på ferien.

- Jeg synes jo, at hvis man skal fri noget sted i verden, så skal man gøre det her, fordi der er så smukt. Så tanken havde da strejfet mig. Men jeg ville ikke sige, at jeg havde luret den. Overhovedet. Det havde jeg godt nok ikke. Det var en meget stor overraskelse. Men den var rigtig god, siger hun.

Parret har endnu ikke besluttet, hvordan brylluppet skal foregå, og om det bliver i Danmark eller England. I første omgang nyder de det bare sidste af ferien og den nye tilværelse som forlovede.

Bytter land
DR meldte tidligere i år ud, at det bliver Tinne Hjersing Knudsen, der afløser Kim Bildsøe Lassen og bliver kanalens nye korrespondent i Storbritannien fra 1. oktober.

Det betyder dog ikke, at hun rykker over til sin kommende mand, selvom han oprindeligt er fra England. Han bor nemlig til daglig i Danmark, hvor han er i gang med at tage en ph.d. på Københavns Universitet.

- Det støtter jeg ham selvfølgelig i, og han støtter også mig i mit nye job. Der bliver lige lidt pendlen i den første tid, men det skal vi nok finde ud af, siger hun og fortæller, at han er færdig til marts 2022.

Se også: DR-vært stopper: Vil hellere sove længe

- Ringen fik han lavet med en blå sten, fordi den skulle have samme farve som mine øjne - hos Mette Nordby Thomsen. Den er SÅ flot, fortæller Tine om ringen, Henry friede med. Foto: Privat
- Ringen fik han lavet med en blå sten, fordi den skulle have samme farve som mine øjne - hos Mette Nordby Thomsen. Den er SÅ flot, fortæller Tine om ringen, Henry friede med. Foto: Privat
 

Selvom det betyder, at hende og Henry må bytte land og være fra hinanden en del i en periode, så ser hun frem til sit nye job.

- Jeg glæder mig så meget. Det har været så perfekt at få lov til at gå rundt og vænne sig lidt til tanken i løbet af de to ugers ferie her og tænke lidt over det. Nu kommer der selvfølgelig alt det praktiske med flytning og så videre, men jeg glæder mig så meget, fortæller hun.

1 af 2 Henry bliver i Danmark for at færdiggøre sin ph.d., mens
2 af 2 Tinne Hjersing Knudsen skal fra 1. oktober være DR's korrespondent i Storbritannien. Foto: Lars Møller Hansen/DR