DR-vært i kæmpe brøler: - Hvor er det pinligt!

Radioværten Jacob Weil kom på glatis i torsdagens udgave af 'Danskerbingo'

For at slå det helt fast: Christian Eriksen spiller i Tottenham. Her kan du høre vores ekspertpanel diskutere den danske stjernes fremtid.

Det er snart tid til den store 'Danmarks Indsamling' på DR1, og i den forbindelse bliver der sat den ene præmie på højkant efter den anden i diverse DR-programmer.

P3 er ingen undtagelse. Så da de to værter Jacob Weil og Andreas Kousholt torsdag blændede op for en ny omgang 'Danskerbingo', var det også med en konkurrence i ærmet.

Som lytter havde man denne gang mulighed for at vinde en VIP-tur til Liverpool FC og se dem spille mod Tottenham.

Se også: Kæmpe brøler før DR-program: Afgørende detalje afsløret FØR tid

I den forbindelse fik Jacob Weil og Andreas Kousholt et noget uventet opkald igennem til studiet.

Det var nemlig ingen ringere end den danske fodboldspiller Christian Eriksen, der havde valgt at ringe ind til P3-programmet. Det vidste de to værter bare ikke.

- Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske lige nu, for vi har fået sendt en lytter igennem, og vi har bare fået at vide, at vi skal tale med Christian. Hej med dig, Christian, lyder det fra vært Jacob Weil.

- Christian, jeg får at vide, at jeg skal spørge om dit efternavn, siger han videre.

- Jamen, mit navn er Christian Eriksen. Jeg tænkte, at jeg kunne smide en trøje i puljen sammen med den rejse der. Vinderen kan få min kamptrøje mod Liverpool, lyder det fra Christian Eriksen.

Christian Eriksen ringede ind til studiet for at donere en fodboldtrøje. Foto: TV3
Christian Eriksen ringede ind til studiet for at donere en fodboldtrøje. Foto: TV3
 

Se også: Populær vært: Slut med tv

Tager fejl af klub
Her starter problemerne for Jacob Weil, der tilsyneladende ikke har helt styr på, hvem der er hvem, når det kommer til fodbold.

- Christian Eriksen, jeg ved meget lidt om fodbold. Men jeg ved dog: Du er Christian Eriksen, landsholdsspilleren, som spiller for Liverpool, siger Jacob Weil med sikkerhed i stemmen. 

- Nej ... lyder det tørt fra Christian Eriksen, der spiller i Tottenham.

- Det er ikke rigtigt, siger han.

Se også: TV2-kendis overfuset af flyttemand: - Fuck dig

Kæmpe idiot
Herefter bliver medværten Andreas Kousholt noget stille, hvorefter han råber:

- Din kæmpe idiot. Hvor er det pinligt! Nå, jeg ved til gengæld godt, hvem Christian Eriksen er. Prøv at høre, jeg er en lille smule i chok, for jeg vidste ikke, at vi skulle tale med dig, Christian. Hvor er jeg glad for, at du ringer. Du spiller for Tottenham, det vidste jeg godt, siger værten.

- Tottenham, pis, eeeeej, lyder det fra Jacob Weil i baggrunden.

- Jeg burde næsten lægge på, siger Christian Eriksen med et grin.

Se også: Tidligere DR-vært udskrevet til rørende hilsen

- Uanset hvor meget jeg ... Jeg prøver simpelthen så meget, jeg kan, og det går galt hver gang. Andreas, jeg lader dig tale. Jeg er både forlegen og rigtig meget oppe at køre, lyder det fra en pinlig Jacob Weil.

Derefter styrer Andreas Kouholt slagets gang og fører konkurrencen sikkert i land trods den noget pinlige bommert.

Ved intet om fodbold
Til Ekstra Bladet fortæller Jacob Weil, at det kom noget bag på ham, at det pludselig var Christian Eriksen i den anden ende af røret.

- Vi ved aldrig noget om de lyttere, der ringer ind, men som regel skal de jo fortælle en historie, som passer til det, vi leder efter. Her får vi bare sendt 'Christian' ind til os og får at vide, at ham skal vi tale med, selvom vi på det tidspunkt ikke leder efter nogen, fortæller han.

- Mens vi byder velkommen, hører jeg min redaktør i mit øre sige 'spørg om hans efternavn'. 'AH!', tænker jeg. Der var han. Christian Stadil. Klar til at donere tusindvis af kroner til årets 'Danmarks Indsamling'. Men da der bliver sagt Christian Eriksen, kan jeg godt forstå, at det jo er stort det her. Verdens måske bedste fodboldspiller? Har jeg hørt i hvert fald, men som hele den her situation jo nok viser, ved jeg nul og niks om fodbold. Jeg har for længst accepteret, at fodbold simpelthen ikke har plads i min hippocampus, uanset hvor meget jeg prøver. Det sætter sig bare ikke! siger den ærlige vært.

Prøvede at redde den
Ifølge Jacob Weil blev hans medvært Andreas Kousholt så paf over, at Christian Eriksen havde valgt at ringe ind, at Jacob Weil valgte at føre ordet. Det skulle han nok bare ikke have gjort.

- Min medvært Andreas ved jo udmærket godt, hvem Christian er og har af samme grund tabt kæben. Så jeg tænker, at den klarer jeg sgu da bare, mens Andreas samler sin kæbe op, og jeg vil for en god ordens skyld få etableret, hvilket koryfæ vi har igennem. Jeg kan tydeligt huske, han har spillet på landsholdet, og jeg troede også tydeligt, jeg kunne huske, at han spiller for Liverpool. Det finder jeg ret hurtigt ud af, at det gør han selvfølgelig ikke, siger Jacob Weil og griner.

- Jeg blev først bange for, at han (Christian Eriksen, red.) rent faktisk blev fornærmet, men da han sagde, at han lytter med hver morgen, kunne jeg slappe af igen. Vi taler nemlig ofte om, at jeg intet ved om sport, siger radioværten med et grin.

Selvom oplevelsen var meget pinlig i øjeblikket, så tager Jacob Weil det med et smil.

- Selvom jeg selvfølgelig synes, det var pinligt at tage så grueligt fejl over for en nulevende legende, som endda ringede for at donere sin spillertrøje til 'Danmarks Indsamling', så er det så typisk mig, at jeg har det helt fint med det. Det kunne ikke være anderledes, end at jeg sagde det forkert, så jeg synes kun, det er virkeligt sjovt. Især at se hvordan folk reagerer. Og jeg har også fået mange beskeder fra venner og andre, der skriver, at de havde gjort præcis det samme.

Du kan se det sjove øjeblik i videoen herunder:

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere