DR-vært i opråb: 'Jeg skulle pakke mine store bryster væk'

P3-vært Maria Jencel deler på Instagram, hvordan hun kæmpede med at få lov til at være sig selv i starten af sin karriere

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Selvom DR-vært på P3 Maria Jencel igen og igen beviste sit værd over for chefer og kollegaer, har det taget hende lang tid at være sig selv på sit arbejde, fordi der hele tiden var nogle, der mente, at det ikke var godt nok.

Det fortæller hun om på sin Instagram-profil.

'Hele mit liv har jeg skullet bevise, at jeg er klog. For hvordan ... HVORDAN kan man være blond, lyserød, glimtende, nedringet, lårkort, højhælet og KLOG?', starter hun det længere opslag.

Maria Jencel, der netop er blevet gift med DR-vært Pelle Peter Jencel, har arbejdet som både journalist, redaktør og udenrigskorrespondent, men ifølge hende selv har hun aldrig fået lov til at være den ægte Maria i sine jobs.

Se også: DR-værter gift ved Barbie-bryllup

Hun er af flere chefer blevet bedt om at klæde sig mere 'seriøst', hvis hun gerne ville tages seriøst i mediebranchen.

'Da jeg var yngre, lyttede jeg til det. Troede de rigtigt voksne havde ret - og jeg bare ikke havde forstået det endnu. Jeg skulle klæde mig mere maskulint, pakke mine store bryster væk, fordi et fladt bryst er mere troværdigt end et blødt og rundt - og jeg fik speak-træning, fordi en dybere stemme er mere troværdig end en lys. Jeg tog gråt og sort tøj på. Blazere. Bukser. Flade sko. Droppede den lyserøde læbestift. Lavede min stemme dybere. Og døde lidt indeni', skriver hun.

Med alderen har Maria fundet mere og mere mod til at være sig selv. Og nu er hun klar til at fortælle sine følgere om sin egen lille personlige feministiske kamp, som hun kalder det.

'Min journalistik og mine historier vokser, lever og sprudler, når JEG gør. Og derfor har jeg også insisteret de senere år på at holde fast i alt det, jeg er. Et sammensat menneske der består, af både glimmer og ambitioner og en million andre ting, jeg også kan være på samme tid - ligesom alle andre mennesker. Det har været min evige lille personlige feministiske kamp at holde fast i, at hverken bryster, en lys stemme, sexet tøj eller andet, der traditionelt feminint identificeres med det at være kvinde - NOGENSINDE står i kontrast til hverken intelligens eller styrke', skriver hun.

Vis dette opslag på Instagram

Det her opslag har været mange år undervejs... Hele mit liv har jeg skullet bevise, at jeg er klog. For hvordan... HVORDAN kan man være blond, lyserød, glimtende, nedringet, lårkort, højhælet og KLOG? Umuligt. Alle de ovenstående ord er jo = dum. Som journalist, redaktør og udenrigskorrespondent har jeg mange gange fået at vide af moderne chefer, både mandlige og kvindelige, at jeg skal klæde mig mere “seriøst” (læs: traditionelt maskulint), hvis jeg vil tages alvorligt. Vel at mærke ikke bare på journalistuddannelsen - men EFTER jeg havde knoklet og bevist mig i årevis. Jeg kunne overhale alle mine studiekammerater og blive den yngste udenrigskorrespondent måske nogensinde i Danmark. Alligevel var det mit !?tøj?! der viste, om jeg var klog - ikke min journalistik. Da jeg var yngre, lyttede jeg til det. Troede de rigtigt voksne havde ret - og jeg bare ikke havde forstået det endnu. Jeg skulle klæde mig mere maskulint, pakke mine store bryster væk, fordi et fladt bryst er mere troværdigt end et blødt og rundt - og jeg fik speak-træning, fordi en dybere stemme er mere troværdig end en lys. Jeg tog gråt og sort tøj på. Blazere. Bukser. Flade sko. Droppede den lyserøde læbestift. Lavede min stemme dybere. Og døde lidt indeni. Min journalistik og mine historier vokser, lever og sprudler, når JEG gør. Og derfor har jeg også insisteret de senere år på at holde fast i alt det, jeg er. Et sammensat menneske der består, af både glimmer og ambitioner og en million andre ting, jeg også kan være på samme tid - ligesom alle andre mennesker. Det har været min evige lille personlige feministiske kamp at holde fast i, at hverken bryster, en lys stemme, sexet tøj eller andet, der traditionelt feminint identificeres med det at være kvinde - NOGENSINDE står i kontrast til hverken intelligens eller styrke Lad mig lige gentage det: DET AT VÆRE KVINDE PÅ DIN EGEN MÅDE - STÅR ALDRIG I KONTRAST TIL HVERKEN INTELLIGENS ELLER STYRKE. Det var bare det PS. På verdens sejeste radiokanal, P3, får jeg lov at være præcis, som jeg er!

Et opslag delt af MARIA JENCEL (@mariajencel) den

'Lyserød har aldrig gjort mig dummere'
Til Ekstra Bladet fortæller Maria, at tiden føltes rigtig til at dele opslaget med sine mange følgere.

Maria Jencel vil dog gerne gøre det klart, at det ikke er alle chefer, hun har haft, der har kommenteret hendes udseende, og opslaget skal ikke forstås som en 'sviner', men derimod en kommentar til den 'maskuline kultur', som Maria mener, der er en konsensus om i samfundet.

- Der er denne her konsensus om, at folk skal se ud på en bestemt måde - en maskulin måde, hvis du gerne vil frem, og det er samfundets skyld. Men jeg har det sådan, at det aldrig har gjort mig dummere at have lyserødt tøj på, lyder det fra værten, der for to uger siden blev gift ved et fantastisk 'barbie-bryllup' på Bornholm.

Maria Jencel understreger, at det bestemt ikke kun er noget, kvinder oplever.

- Det er er jo et traditionelt maskulint udtryk vi forbinder med 'troværdigt'. Jeg har selv en mand, der også elsker guld, diamanter, lyserød og at være nedringet - og han kan også blive set som alt for meget, siger hun.

Se også: Efter DR-værters Barbie-bryllup: Afslører unik detalje

Maria følte sig som nyuddannet presset til at gå i noget bestemt tøj, fordi hun ellers ikke passede ind og kunne vise, at hun var en seriøs journalist.

- Jeg tilpassede mig en norm. Det tror jeg, at mange mænd og kvinder gør, der er noget jantelov.

Hun håber med opslaget at sætte fokus på den kultur, som er blevet skabt i samfundet omkring, at man kun kan være klog, hvis man klæder sig maskulint.

Maria Jencel afslutter sit opslag på Instagram med et opråb.

'Det at være kvinde på din egen måde står aldrig i kontrast til hverken intelligens eller styrke'. 

Se også: Bendtner hylder ny DR-vært: Så lækker er hun

Maria slår et slag for, at lyserød ikke er en farve, der gør dig dum. Foto: Petra Kleis
Maria slår et slag for, at lyserød ikke er en farve, der gør dig dum. Foto: Petra Kleis

Se også: Vild forelskelse: DR-værter er blevet kærester

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere