DR-vært indrømmer: - Jeg troede, jeg skulle sulte mig

Maria Jencel, der er vært på P3, fortæller, at hun har kæmpet med forventningerne om, at hun skulle have en bestemt vægt en stor del af sit liv

I flere år sultede den smukke vært sig i perioder for at tabe sig. Foto: Petra Kleis
I flere år sultede den smukke vært sig i perioder for at tabe sig. Foto: Petra Kleis

Da Maria Jencel sagde ja til sin mand Pelle Peter Jencel, var det den lykkeligste dag i hendes liv og alt, hvad hun havde drømt om.

Hun havde dog, når hun førhen havde forestillet sig den store dag, set sig selv en hel del tyndere, end hvad virkeligheden blev.

Se også: Efter DR-værters Barbie-bryllup: Afslører unik detalje

Det fortæller P3-værten om på sin profil på Instagram, hvor hun har delt et ærligt indlæg om, at hun tidligere har følt, at hun har skulle sulte sig selv for at få den 'rigtige' vægt.

'Jeg er godt klar over, at jeg på ingen måde er overvægtig. Men jeg har altid været sikker på, at jeg til mit bryllup ville være meget tyndere, end jeg var. Sulte mig selv og kaste op i uger frem mod dagen, ligesom jeg har gjort så mange gange tidligere i mit liv', starter hun indlægget.

Maria troede førhen, at hun ville være gladest, hvis hun var 7 kilo tyndere på sin bryllupsdag. Det var slet ikke tilfældet. Foto: Privat
Maria troede førhen, at hun ville være gladest, hvis hun var 7 kilo tyndere på sin bryllupsdag. Det var slet ikke tilfældet. Foto: Privat

Et kompliceret forhold til mad
Til Ekstra Bladet fortæller Maria Jencel, at hun ikke har lidt direkte af bulimi, men at hun tidligere i sit liv har haft et meget kompliceret forhold til mad.

'Jeg har ikke decideret haft bulimi, men jeg har ligesom mange andre kvinder haft et forstyrret forhold til mad. Jeg har haft perioder, hvor jeg ikke spiste noget, og hvor jeg kastede op, hvis jeg pludselig faldt i, fordi jeg følte, at jeg skulle være ultratynd', skriver hun.

Igennem sit liv har Maria Jencel haft perioder, hvor hun har følt, at vi kun roser hinanden, når vi er tyndest. Som helt ung kvinde var hun derfor overbevist om, at hun kun var rigtig, når hun var tyndest.

'Men jeg kunne kun være så tynd, når jeg havde kærestesorger, var på ekstrem kur eller sultede mig selv', forklarer hun.

Se også: DR-værter gift ved Barbie-bryllup

'Jeg var smuk'
Maria er stadig i gang med at lære at elske sin krop, men ved sit bryllup følte hun sig godt tilpas, selvom det måske ikke altid havde været den version af sig selv, hun havde forestillet sig.

'Jeg begyndte ikke desperat at gå i fanatisk træningsbootcamp - og jeg syede min brudekjole, så jeg kunne trække vejret og nyde aftenen. Og selvom jeg vejede 7 kilo mere, end det billede af en meget sulten brud, jeg altid har haft i mit hoved - så synes jeg, jeg var så mega smuk', skriver hun på Instagram.

Maria Jencel er til dagligt vært på P3 Fotograf: Agnete Schlichtkrull
Maria Jencel er til dagligt vært på P3 Fotograf: Agnete Schlichtkrull

Se også: Bendtner hylder ny DR-vært: Så lækker er hun

For værten har det været en proces at vænne sig til sin krop, men hun skriver, at det er 'revolution af kvinder', der har hjulpet hende til at acceptere sig selv.

'For bare et år siden, havde jeg nok ikke haft det sådan. Men den revolution af kvinder, der har fået nok af BS, giftige tanker og patriarkalske forventninger, vi aldrig kan leve op til - har banet vejen for min udvikling'.

Se også: DR-vært i opråb: 'Jeg skulle pakke mine store bryster væk'

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere