DR-vært jubler: Det er en lille sensation det her

Det var en ualmindeligt stolt Christian Degn, der dukkede op på den røde løber til filmen 'De frivillige'

'Hammerslag'-værten Christian Degn. Foto: Mogens Flindt
'Hammerslag'-værten Christian Degn. Foto: Mogens Flindt

Det var en glad og stolt Christian Degn, Ekstra Bladet mødte på den røde løber mandag i forbindelse med gallapremieren på filmen 'De frivillige', der har blandt andre Anders 'Anden' Matthesen og Søren Malling på rollelisten.

For ikke nok med at han få minutter senere kunne slentre ind og se filmen, der foregår i et fængsel. Han kunne også se frem til at se programmet, han er vært for, 'Hammerslag' på det store lærred.

- Det er en lille sensation i min verden, at 'Hammerslag' er med i filmen. De skrev til os for lang tid siden, om de måtte bruge 'Hammerslag' på den måde, at en af de indsatte ser 'Hammerslag' og er ret vild med programmet. Det grinte jeg lidt af og tænkte, om det kunne blive til et eller andet dumt, eller om det blev fremstillet i en gakket kontekst, sagde Christian Degn og fortsatte:

- Men helt ærligt, så er jeg mega stolt af det. Det kan godt være, at 'Hammerslag' ikke er dansk tv's Bamse og Kylling, men det er blevet et referencepunkt, og jeg er bare ydmygt stolt over at have fået lov at være en del af denne her mølle.

Se også: DR-vært single: - Det gik bare ikke

Stor kroket-turnering
I sidste måned rundede den populære vært et skarpt hjørne, da han fyldte 40 år. Det skal fejres på lørdag.

- Jeg har inviteret en flok venner, og det eneste, de ved, er, at vi skal starte med en kroket-turnering. Jeg håber, at det går lidt bedre, end da jeg var ude og heppe på Randers på Brøndby Stadion i fredags. Som I sikkert kan høre på stemmen, gik det virkelig godt - på et tidspunkt, fortalte han med henvisning til Randers, der formøblede en føring på 2-0 i kampen om den sidste Europa League-plads.

Gymnasiebandet Kendte Typer får Søren Ryge til at 'dabbe' i ny musikvideo. Foto: 'Jeg ser Hammerslag' Film, tv & radio - 5. jul. 2018 - kl. 23:14 Gymnasieelever dropper HBO: - Jeg ser 'Hammerslag'

Hvor mange gæster, han har inviteret, vil han ikke ud med.

- For så er der måske nogle, der bliver skuffede over, at de ikke er inviteret. Det er simpelthen så svært at finde ud af, hvem der skal med og ikke med. Jeg havde først tænkt, at det skulle være en fest med alle mulige venner og deres kærester og så videre, men så kunne jeg se, at det var ved at koge over hovedet på mig. Jeg havnede på 150 gæster, så det ville være blevet en sindssygt stor kroket-turnering, men jeg tror nu nok, at det også skal blive hidsigt nok med dem, vi er, sagde Christian Degn.

Han afslørede, at det kun er mænd, der er inviteret.

- Jeg har holdt det til et mandearrangement, og alle de mandlige mæglere fra programmet kommer også, så jeg ved ikke, om der er nogle af mine venner uden for 'Hammerslag', der bliver hamret ned. Det er der nok nogen, der gør på den ene eller anden måde, fortalte han med et glimt i øjet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere